Handleplan for regulering af sølvmåger i Holstebro Kommune

Ved at trykke på knappen herunder kommer du over på vores selvbetjeningsløsning hvor du skal logge ind med NemId og udfylde en meget simpel blanket.

Ansøg om regulering af sølvmåger

Gennem de seneste 15 år er mågerne rykket ind i Holstebro. Storbymåger er ikke kun et problem i Holstebro, men er blevet et stigende problem i Danmark. Især mågernes højlydte skrig i ynglesæsonen og deres jagt på føde i byen, samt aggressive adfærd over for mennesker kan give anledning til konflikter. 
En medvirkende årsag er ikke mindst, at havneområder de senere år er blevet forvandlet til beboelses-, kontor- og cafemiljøer, og måger og mennesker derved er rykket tættere på hinanden. Måger i byen har udvidet den naturlige menu med fødevareaffald, fra f.eks. fiskerihavne og burger- og pizza-rester, der smides i byrummet eller de fodres i parker, baggårde og haver. 
Fodring ænder i anlæg, medfører desværre også føde for måger, hvilket utvivlsomt er en medvirkende faktor til mågernes ophold i byen. Generne fra måger især i erhvervsområder og de boligområder der grænser op mod erhvervsområdet er så udprægede, at Holstebro kommunen har udarbejdet denne handleplan for regulering af måger. 

 

Det er i Danmark jf. jagtloven ikke tilladt at regulere Sølvmåger uden for den ordinære jagttid som ligger i perioden 01.09 til 31.01. Jagtloven stiller i forbindelse med skydning af fugle almindeligvis krav til arealstørrelse og krav til nedfald af hagl mv. Disse krav medfører at jagt i byzone under normale omstændigheder ikke er muligt, selv inden for jagtsæsonen. 
Som grundejer/virksomhed kan man dog søge om en dispensation hos Naturstyrelsen, som administrerer jagtloven. 
Naturstyrelsen kan jf. §16 i Bekendtgørelse om vildtskader (BEK nr 971 af 27/06/2018) meddele dispensation, og tilsidesætter de krav, der normalt er gældende i jagtlovgivningen. En af forudsætningerne for at få en dispensation, er at grundejer/virksomhed forud for reguleringen har forsøgt sig med brug af vildtafværgemidler. Der kan være tale om skræmmegenstande på taget. Efter reguleringen er foretaget, skal der forsættes med at anvende disse afværgemidler. 
Jf. §27, stk. 2 i Bekendtgørelse om vildtskader, kan Kommuner på vegne af ejere/brugere ansøger Naturstyrelsen om dispensation og tilladelse til regulering af måger.

Holstebro Kommune har de sidste 10 år modtaget mange henvendelse vedr. mågeplager, og årligt har der været bragt avisartikler/tv-indslag om mågegenerne. I 2018 modtog Teknik og Miljø omkring 100 henvendelser om mågeplager. Det vurderes dog, at mågegenerne generelt har været faldende fra 2009 med et kraftigt fald i 2014, da hhv. FDB bygningerne og store dele af Slagteriet blev nedrevet, hvorved tilholdsstederne for mågerne blev fjernet. 
Der er dog fortsat markante problemer med måger i erhvervsområderne, hvor mågernes foretrukne tilholdssteder er de flade bygningstage, der rummer mulighed for uforstyrret rede bygning og ynglemuligheder. Dette til stor gene for hhv. virksomhederne og kunderne, samt nærliggende beboelsesejendomme.
Holstebro Kommune ønsker at være medvirkende til, at gøre en indsats for bekæmpelse af måger i Holstebro by, således mågeplagen for borgere og virksomheder reduceres. Derfor har Holstebro Kommune udarbejdet nærværende handleplan. 
Indhold og koncept for udøvelse af reguleringen i denne handleplan er udarbejdet med henblik på, at der sker en effektiv, helhedsorienteret og dyreetisk korrekt regulering af måger. Dette i samarbejde med Jægernes Kommunale Fællesråd, og de berørte virksomheder.
Det er vigtigt at påpege, at man ikke kan fjerne alle generende fugle, men en samlet koordineret indsats, som beskrevet i denne plan, kan være et virkemiddel til et mere tåleligt niveau. Det er endvidere vigtigt at så mange virksomheder som mulig, skal deltage aktivt i indsatsen mod mågerne.

De geografiske områder er opdelt i fire zoner, hvor den fælleskoordinerede indsatsen mod mågerne samlet set skal medvirke til at reducere den samlede mågeplage i byen.

Koordineringen af indsatsen mod mågerne sker ved et samarbejde mellem Holstebro Kommune, Jægernes Kommunale Fællesråd, Holstebro, samt de berørte virksomheder/lodsejere.
Holstebro Kommune har udarbejdet nærværende handleplan og ansøger Naturstyrelsen om dispensation til regulering af måger i indsatsområdet kortbilaget) samt indberetter data om reguleringen til Naturstyrelsen. 
Jægernes Kommunale Fællesråd tilbyder vederlagsfri regulering af mågerne, såfremt der er tilgængelig og sikker adgang til reguleringsarealerne. Nærmere beskrivelse herom, findes i afsnittet om ”Reguleringens udførelse”. Reguleringen vil omfatte bortskydning af voksne måger, indsamling reder/æg og sprøjtning af æg, al afhængig tidspunkt og den vurderede indsats i forhold til omfang.
De berørte virksomheder/lodsejere, som ønsker at medvirke i reguleringsordningen, skal tilmelde sig ordningen via selvbetjeningsløsningen på Holstebro Kommunes hjemmeside. Virksomhederne kan i et afkrydsningsfelt vælge om virksomheden selv ønsker at foretage reguleringen, entrere med et skadedyrsfirma til reguleringen, eller lade Jægernes Kommunale Fællesråd foretage reguleringen. Virksomhederne vil få en kvittering for tilmeldingen, hvor der vil være vedhæftet kopi af tilladelsen fra Naturstyrelsen. 
Udførelsen skal i alle henseende ske i overensstemmelse med tilladelsen fra Naturstyrelsen.

Reguleringen kan foretages af ejeren selv, et eksterne skadedyrsbekæmpelsesfirma eller af Jægernes Kommunale Fællesråd som tilbyder gratis regulering.
Jægerne fra Jægernes Kommunale fællesråd har alle gyldig jagttegn, og er uddannet i forsvarlig våbenhåndtering. Jægerne bærer altid en gul vest, påtrykt ”Kommunal Vildtregulering” og angivet med et nummer på den pågældende udøver.

Jægernes Kommunale Fællesråd stiller krav om, at der sikres forsvarlig adgang til reguleringsarealerne. Forsvarlig adgang forstås som f.eks. en fastmonteret indvendig eller udvendig stige/trappe med ryglæn og håndtag øverst. 
Er trappen udvendig, kan virksomheden et par trin oppe, etablere en lem, der låses med en hængelås. Dette for at sikre at uvedkommende ikke har adgang til arealerne. Nøglen kan enten opbevares i butikken/på virksomheden, eller lægges i nøgleboks.
Eventuelle arbejdsmiljøforhold skal aftales mellem Jægernes Kommunale Fællesråd og virksomheden. 
Virksomhederne forpligtiger sig til, at opsætte vildtafværgemidler samt sikre, at organisk materiale, etc. madrester mv. fra virksomheden eller henkastet organisk affald ikke ligger frit tilgængelig for mågerne. Virksomhederne skal samtidig sikre, at virksomhedernes affaldsbeholdere ikke er tilgængelige for mågerne.

Efter reguleringsperiodernes ophør, skal antal nedlagte fugle/æg/reder indberettes. I de tilfælde hvor reguleringen foretages af Jægernes Kommunale fællesråd, vil de lokale jægere stå for at holde tal på antal nedlagte fugle. Jægerne meddeler Holstebro Kommune, hvor mange fugle der er nedlagt.  
Vælger virksomheden selv at foretage reguleringen eller få udført reguleringen af et skadedyrbekæmpelsesfirma, skal virksomheden selv sørge for, at indberette antal nedlagte fugle til Holstebro Kommune. Dette kan foretages gennem selvbetjeningsløsningen. 
Der skal indberettes følgende:

  • Antal voksenindivider
  • Antal unger
  • Antal reder uden æg og unger
  • Antal reder med æg
  • Antal reder med unger

Samt en vurdering af om effekten er opnået, begrænset opnået, eller ikke opnået.

Reguleringen af mågerne skal ske i nedenstående perioder:

  • Voksne sølvmåger må reguleres ved beskydning og fældefangst i perioden 1. februar til 15. april
  • Grå sølvmåger (ikke ynglende ungfugle) må reguleres ved beskydning fra 1. februar til 15. august.
  • Reder, reder med æg og yngel må reguleres/nedtages/olieres i perioden 1. april til 31. juli.

Når der maksimalt går 14 dage mellem hvert indgreb. 

Reguleringen af mågerne skal ske i nedenstående perioder:

  • Voksne sølvmåger må reguleres ved beskydning og fældefangst i perioden 1. februar til 15. april
  • Grå sølvmåger (ikke ynglende ungfugle) må reguleres ved beskydning fra 1. februar til 15. august.
  • Reder, reder med æg og yngel må reguleres/nedtages/olieres i perioden 1. april til 31. juli.

Når der maksimalt går 14 dage mellem hvert indgreb. 

Skræmmeteknikker

Der findes en lang række mere eller mindre fantasirige skræmmeteknikker. Eksempler på sådanne er plasticrovfugle af f.eks. ugle eller falk og fugleskræmsler i forskellige udformninger. Skræmmeeffekten er desværre kortvarig, da mågerne hurtigt gennemskuer, at der ikke er fare på færde. Effekten kan dog øges, såfremt ”skræmmetiltaget” jævnligt flyttes eller er bevægelig. 
Fordele: 

  • Billigt. 
  • Enkelt at montere. 

Ulemper: 

  • Mister hurtigt sin effekt. 
  • Mågerne vil muligvis flytte til alternative pladser nær ved (problemet flyttes) 

Oliering af æg

Oliering af æg forsegler skallen og steriliserer derved ægget. Mågen snydes til at tro, at ægget stadig er levedygtigt og vil fortsætte at ruge. I denne periode er fuglene aktuelt relativt stille, og man undgår den mest aggressive periode, når ungerne er i reden. Efter 4-6 uger vil æggene efterhånden fordærves, og mågerne vil udstøde dem af reden. Mågerne vil herefter lægge et nyt kuld æg, og paraffineringen skal derfor gentages. 
Fordele: 

  • Effektivt. 
  • Relativt billigt. 

Ulemper: 

  • Kræver let adgang til taget. 
  • Skal gentages over en årrække. 

Kontinuerlig fjernelse af reder


Mågerne har behov for et redeanlæg før æggene lægges og rugning påbegyndes. En måde at forhindre mågerne i at yngle er ved kontinuert at fjerne rederne forebyggende. Det skal i stort omfang foretages på tidspunkter (feb.-mar.), hvor man slet ikke tænker på, at der vil komme mågegener længere hen på sommeren. 
Fordele:

  • Meget effektivt. 
  • Billigt. 

Ulemper: 

  • Kræver let adgang til taget. 
  • Kræver en ihærdig indsats. 
  • Skal gentages over en lang årrække. 
  • Mågerne vil sandsynligvis flytte til alternative pladser nær ved.

 

keyboard_arrow_up