Familie-Fællesskab-Fritid logo

Familie - Fællesskab - Fritid

Familier i Holstebro Kommune får nu mulighed for at deltage i et gratis fritidstilbud, hvor hele familien kan være sammen omkring idrætsaktiviteter. Tilbuddet startes op i områderne Ulfborg, Vinderup og Holstebro og bygger på tre grundsten:

Familie

Familieaktivitet

Fællesskab

Fællesskab mellem to kvinder

Fritid

Familier løber i skoven

D. 18. februar 2020 starter et hold i Holstebro

Er I en familie med børn under 18 år, som har lyst til sjov motion og leg for hele familien? Så har I mulighed for at deltage i Familie-Fællesskab-Fritid.
Vi søger lige nu 10 børnefamilier fra Holstebro området, hvor størstedelen af familien ikke er idrætsaktive eller en del af det lokale foreningsliv.

I vil komme til at prøve forskellige aktiviteter, lege og idrætsgrene, og hver gang sluttes af med gratis aftensmad.

Tidspunkt: Tirsdage kl. 17.00-18.30, herefter aftensmad. Den 18. februar 2020 – 16. juni 2020

Sted: Idrætscenter Vest, Mozartsvej 5, 7500 Holstebro

Ses vi?

Tilmeld jer her

 

Baggrund for projektet:

De 30-39 årige i Holstebro Kommune er en smule mindre fysisk aktive end resten af borgerne i kommunen. En af grunden hertil kan være, at de ønsker at bruge deres tid hjemme med familien. Det kan være vanskeligt at finde tid og overskud til træning i disse år. Det forsøger Holstebro Kommune og DGI Vestjylland nu at gøre noget ved.

Familie – Fællesskab – Fritid er et projekt, hvor familier med børn, der ikke dyrker en fritidsaktivitet, gratis kan prøve flere aktiviteter i forskellige idrætsforeninger. Hele familien deltager i aktiviteterne, så både børn og forældre kan få inspiration til mere bevægelse i hverdagen og forhåbentlig finde en idrætsgren de har lyst til at gå til.

Visionen med projektet er at give børnefamilier der ikke er en del af de aktive foreningsliv, mulighed for at opnå succesoplevelser, bevægelsesglæde og fællesskaber i deres fritid.

Har du spørgsmål eller andet?

Projektkoordinator, Michael Laursen,
92 43 53 73 - michael.laursen@dgi.dk

Helena Gouliaev
keyboard_arrow_up