Gennemførte lavbunds- og vådområdeprojekter

Her kan du læse om gennemførte vådområdeprojekter i Holstebro kommune.


Gennemførte N-vådområdeprojekter

På grundlag af veloverståede forundersøgelser besluttede Holstebro Kommune i september 2015 at arbejde for at etablere et vådområde ved Hellegård Å syd for Handbjerg.

Projektet indgår i vandoplandsplanen for Limfjorden.

Det overordnede mål er at reducere udledningen af kvælstof til Limfjorden mest muligt, og de gennemførte beregninger viser, at projektet udledningen kan reduceres med godt 13 tons kvælstof årligt.

For at projektet kunne gennemføres forudsatte det, at der kunne indgås frivillige aftaler med de berørte lodsejere — i alt 33 ejendomme. Landbrugsstyrelsen, som stod for denne del af projektarbejdet, gik straks i gang med lodsejerforhandlingerne, og i efteråret 2017 var alle aftaler på plads, og der blev foretaget en stor jordfordeling.

Derfor ejer staten nu størstedelen af området, mens 5 lodsejere har valgt at beholde deres arealer. Når projektet er slut, udbydes jorden igen til salg.

Projektet går ud på, ved fremprovokation af periodevise oversvømmelser, at hæve vandstanden på hovedsageligt landbrugsarealer omfattende ca. 110 ha. Dette gøres ved dels, at genslynge Hellegård Å i et mere snævert og højere beliggende vandløbsprofil, dels ved at gennembryde og delvis fjerne de lave diger langs åen. Også den øverste strækning (ca. 1 km) af tilløbet Flodgrøften omlægges og genslynges med henblik på at etablere yderligere oversvømmelsesområder.

Samtidigt sikres det så vidt muligt, at overfladevand fra projektområdets opland, kommer til at overrisle arealer i projektområdet, hvilket også giver kvælstoffjernelse. Dette gøres ved at sløjfe dræn og grøfter i randområderne.

Projektet indebærer også at en pumpestation øst for Handbjerg Hovgård fjernes.  De dertil knyttede 21 brønde fjernes og tilhørende drænsystemer.

Projektet var færdigt sidst i december 2018.

Da anlægsarbejdet var afsluttet, bar projektområdet tydelige præg af, at her havde kørt store maskiner. Men nu er området hastigt under forandring, og inden længe vil kun de færreste kunne se, at Hellegård Å og Flodgrøften rent faktisk er genslyngede. Det vil på ny fremstå, som havde det altid været uberørt natur.

Der vil med tiden indfinde sig et rigt dyreliv i det nye naturområde. Især fuglene har allerede taget området til sig og i det første år har bl.a. mange viber fundet sig til rette i projektområdet. I løbet af få år vil også plantelivet følge trop. De marker, som førhen var dyrkede, vil blive afløst af natur med et mangfoldigt og varieret planteliv.

Staten har givet tilsagn om midler til gennemførelse af projektet, hvoraf 75 % kommer fra EU og 25 % fra Miljøministeriet.

Projektet blev gennemført i løbet 2022.

Baggrund

Projektet er en del af ”Vandområdeplan 2015 – 2021” og skal reducere udledningen af kvælstof (N) til Limfjorden.
Det var et projekt, som havde været på trapperne i mange år — faktisk fik vi bevilget midler fra staten helt tilbage i 2011, men det viste sig imidlertid at være yderst vanskeligt at finde nødvendig erstatningsjord i nærheden. Det lykkedes i 2020, og med god velvillighed fra lodsejere blev en stor del af arealerne opkøbt af staten i forbindelse med en jordfordeling. 

Området er på 69 ha, og kvælstofreduktionen er beregnet til 6,0 tons per år.

Sådan blev området etableret

Området etableredes primært ved, at Svenstrup Å blev genslynget over en 2.093 meter lang strækning. Den ligger nu højere i terrænet, hvorved der opstår hyppigere oversvømmelser, end der var før området blev lavet. 

Herudover blev der afbrudt diverse dræn og rørledninger, så vandet derfra ikke længere bliver ført direkte ud i Svenstrup Å. I stedet bliver det bragt til overrisling og nedsivning inde i vådområdet.

Natur

Området er naturligvis blevet vådere, og jorden bliver ikke længere dyrket. Erfaringen fra andre tilsvarende projekter indikerer, at der meget hurtigt vil indfinde sig et rigt dyreliv i det nye naturområde. I begyndelsen er det typisk fugle, som tager området til sig og finder sig til rette i de nye vådere omgivelser. Men i løbet af få år vil også plantelivet følge trop. De marker, som førhen var dyrkede, vil blive afløst af natur med et mangfoldigt og varieret planteliv.

Her kan du se, arbejdets gang på et kort

Du kan følge projektet på kortet med billeder, tekst og se hvor arbejdet blev udført.

Gennemførte P-vådområdeprojekter

Vådområde Felsted Kog blev etableret i perioden august til november 2015. Projektet blev gennemført af Holstebro Kommune, som en del af de statslige vandplaner og udgør en vigtig del af indsatsen for at reducere kvælstofbelastningen af Nissum Fjord.

Vådområdet omfatter ca. 180 ha, der tidligere hovedsageligt var landbrugsarealer og projektet vil årligt formindske kvælstofbelastningen af Felsted Kog og Nissum Fjord med 32 tons.

Projektet er beliggende ved Felsted Kog mellem Vemb og Ulfborg.

Vådområdet blev etablere ved at afbryde forbindelsen til ”Felsted Kog Landvindingslags” pumpestation ved Kytterup Havn. Den har af hensyn til landbrugsmæssige interesser hidtil været benyttet til at afvande området til mindst en meter under terræn.

Fremover sker vandafledningen fra vådområdet via et nyt naturligt udløb nord for Kytterup Havn.

For at hindre grundvandshævning og oversvømmelse på arealer beliggende ved Kytterupvej syd for projektområdet er der opbygget et næsten 2 km langt dige og etableret en ny pumpestation til afvanding af arealerne.

Nørgård Bæk har hidtil løbet gennem landvindingslaget og har haft sit udløb til Felsted Kog via pumpestationen. Det er omlagt så vandet nu ledes ind i vådområdet nord for det nye dige.

For at optimere kvælstoffjernelsen bliver der indtaget vand fra Storå, når vandstanden i åen overstiger kote 0,0 m.

Kanaler og dræn i området sættes ud af kraft.

Dette projekt blev færdig i sommeren 2021.

Holstebro Kommune fik i juli 2017 tildelt midler fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen til at gennemføre Fosforprojekt Bjørnkær. 75 % kom fra EU (Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne) og 25 % fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Projektets formål var at nedsætte udledningen af fosfor til Skallesø. Det blev gjort ved at omlægge ca. 500 meter Bjørnkær Bæk, som har udløb i søen. Strækningen blev omlagt til et lavere beliggende terræn af dalen. Herved opstår der nu oversvømmelser, når der løber meget vand i bækken, og fosforholdigt sediment kan derved aflejres på vådområdets arealer. Langt de største fosforkoncentrationer i vandløbet forekommer netop i situationer med meget vand i bækken. 

For at kunne gennemføre projektet, blev der indgået frivillige aftaler med de to ejendomme, hvis arealer nu bliver oversvømmede.

Projektet omfatter ca. 10 ha, og det er beregnet, at udledningen af fosfor til Skalle Sø er reduceret med ca. 76 kg årligt. 

Yderligere oplysninger om projektet fås ved henvendelse til Holstebro Kommune, Teknik og Miljø.


Hvad er Lavbunds- og vådområdeprojekter?

I hovedtræk går det ud på at gøre arealerne vådere, og i de fleste tilfælde at føre dem tilbage til en tilstand, de var i engang.

I mange projektområder er der et eller flere vandløb, som i sin tid er blevet rettet ud og uddybet, så de omkringliggende arealer kunne drænes. Ofte genslynges sådanne vandløb, så de kommer til at ligge højere i terrænet og igen fremstår naturlige. Samtidig fjernes dræn og grøfter, så al dræningseffekt ophører.

Alle projekter gennemføres som et af to typer: Såkaldte lavbundsprojekter eller vådområdeprojekter, som i praksis etableres på stort set samme måde.

  • Lavbundsprojekter har til formål at reducere udledning af klimagasser, men vil også altid have en kvælstof-reducerende effekt.
  • Vådområder har til formål at reducere udledningen af kvælstof, og vil kun reducere CO2–udledningen, såfremt der er tørveholdigt jord i projektområdet.

Tørveholdige jorde er rige på kulstof. Tørv består af delvist nedbrudte plantedele (organisk) materiale, der ikke er endeligt nedbrudt pga. manglende tilgang til ilt.

Den manglende adgang til ilt skyldes, at jorderne er vandmættede. I forbindelse med landbrugsdrift drænes markerne, hvilket medfører en iltning af tørven i jorden. Når tørvejorden iltes, sker der en nedbrydning af det organiske materiale, der udledes som klimagasserne CO2, metan og lattergas.

Når et projekt gennemføres, og jorden igen bliver permanent- eller periodevis vådere, standses udledningen. Jorden iltes ikke længere, og nedbrydningen af det organiske materiale bremses. Derfor er udtagning af tørveholdige jorde er et godt værktøj til at reducere udledningen af klimagasser.

Som en del af Holstebro Kommunes klimaplan, er det et mål om at få udtaget lavbundsjorde med meget tørv. 

Projekterne, der baseres på frivillighed, placeres på kulstofrige lavbundsjorde og som udgangspunkt også i oplande med et kvælstofreduktionsbehov, eller i tilknytning til et Natura 2000 område.

Lavbundsprojekterne bidrager også til en forbedring af naturen og biodiversiteten generelt. Der vil opstå bedre sammenhæng mellem eksisterende og nye naturområder, og en mere naturlig hydrologi vil medføre nye levesteder for dyr og planter.

Alle projekter styres af Holstebro Kommune med faglig bistand fra eksterne rådgivere, der også står for diverse undersøgelser og evt. detailprojektering og etablering. Projekterne baseres på frivillighed og samarbejde med berørte lodsejere. Opgaven med lodsejerforhandling om salg, erstatning eller erstatningsjord, varetages af Landbrugsstyrelsen.

Kunne du godt tænke dig at undersøge mulighederne for et lavbundsprojekt på dine arealer kan du kontakte den lokale udtagningskonsulent, som du kan finde på denne hjemmeside udtagningskonsulenterne.dk.

Du er også velkommen til at rette henvendelse til Holstebro Kommune på TM@holstebro.dk.

Vores danske fjorde og indre farvande viser tydelige tegn på, at de modtager for meget næringsstof som fx kvælstof (N), som er en af de mest markante begrænsende næringsstoffer. Når et næringsstof er den begrænsende faktor, betyder det, at jo mere af det pågældende stof der er, jo højere er potentialet for opblomstring af fx alger. Denne opblomstring er det som i daglig tale skaber ”fedtemøg”, og efterfølgende iltsvind når algerne dør og nedbrydes af bakterier ved brug at ilt.

Kvælstof findes i de naturligt biologiske systemer, men i langt mindre koncentrationer end det, som i dag ender i vores fjorde. Den forhøjede koncentration skyldes menneskelig aktivitet, og især arealanvendelse i form af landbrug står for en stor del med omkring 70 % af de samlede nuværende koncentrationer, som måles. Af de resterende 30 % kommer ca. 20 fra den naturlig baggrundsudvaskning fra jorden, mens punktkilder (herunder udledning af renset spildevand fra byer, industrielle udledninger, spredt bebyggelse, regnbetingede udløb mv.) udgør de sidste 10 %.

Når naturlig hydrologi genskabes, og jorden ikke længere gødskes for at optimere landbrugsudbyttet, skabes der mulighed for, at vegetationen i de pågældende områder kan optage og lagre de ekstra næringsstoffer. På den måde vil næringsstofkoncentration i det vand, der naturligt vil ende i vandløb og fjorden bliver lavere og på sigt tættere på den naturlige udledning, til gavn for vandløb, søer og fjordene.

Projekterne, der baseres på frivillighed, placeres på lavtliggende jorde med mere eller mindre direkte kontakt til de vandløbssystemer, der leder vandet videre til fjordene. De områder hvor der i jorden er et højt niveau af tørv, vil projektet med sandsynlighed ende med at blive et lavbundsprojekt.

Vådområdeprojekterne bidrager også til en forbedring af naturen og biodiversiteten generelt. Der vil opstå bedre sammenhæng mellem eksisterende og nye naturområder, og en mere naturlig hydrologi vil medføre nye levesteder for dyr og planter.

Alle projekter styres af Holstebro Kommune med faglig bistand fra eksterne rådgivere, der også står for diverse undersøgelser og evt. detailprojektering og etablering. Projekterne baseres på frivillighed og samarbejde med berørte lodsejere. Opgaven med lodsejerforhandling om salg, erstatning eller erstatningsjord, varetages af Landbrugsstyrelsen.

Kunne du godt tænke dig at undersøge mulighederne for et lavbundsprojekt på dine arealer kan du kontakte den lokale udtagningskonsulent, som du kan finde på denne hjemmeside udtagningskonsulenterne.dk

Du er også velkommen til at rette henvendelse til Holstebro Kommune på TM@holstebro.dk.

Teknik og Miljø

Vandløb

mail Send sikker besked

phone 96117564

Kirkestræde 11
7500 Holstebro