Socialrådgiver til Skovvang–tag ansvar, skab fremdrift, gør en forskel

Socialrådgiver til Skovvang–tag ansvar, skab fremdrift, gør en forskel

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Vil du arbejde med komplekse borgerforløb, hvor din faglighed indgår som en central del af en samlet indsats?
Hvor du er med til at sætte retning, sikre fremdrift og skabe sammenhæng i samarbejdet omkring borgeren?
Og hvor tydelighed, initiativ og ansvar er afgørende for kvaliteten i arbejdet?

Så er det dig, vi søger.

Vi søger en socialrådgiver til Boafdelingen på Specialcenter Skovvang – 37 timer ugentligt.

Hos os arbejder du med at skabe fremdrift i borgerforløb, sætte retning og sikre, at aftaler bliver omsat til handling – i en hverdag, hvor tempoet er højt, og ikke to dage er ens.
Hos os arbejder vi med et klart udgangspunkt: Hos os høres borgerens stemme højt.
Det er et manifest i CFI og en retning, vi aktivt omsætter i praksis. Borgerens perspektiv er styrende for vores faglige arbejde, og vi har et vedvarende fokus på selvbestemmelse i eget liv. Vi tilrettelægger indsatsen i tæt dialog med borgeren og sikrer, at deres ønsker, mål og valg får reel betydning for den retning, der sættes. Det kræver tydelig faglighed, respekt og vedholdenhed – og en evne til at skabe progression sammen med borgeren.

Kerneopgaven og dine opgaver


Kerneopgaven er tydelig:
Du er med til at skabe bevægelse i borgernes liv og understøtte vejen videre – herunder mod egen bolig eller relevant støtte efter serviceloven. Du bidrager til at skabe fremdrift, retning og sammenhæng i indsatsen og er en central drivkraft i at omsætte mål til handling.

Det betyder, at du:
  • har det gennemgående ansvar for borgerforløb fra indskrivning til udskrivning
  • sikrer fremdrift og følger konsekvent op på aftaler, indsatser og mål
  • tager initiativ til og driver samarbejdet med myndighed og øvrige aktører
  • inviterer til samarbejdsmøder med det pædagogiske personale og indgår i et tæt, forpligtende samarbejde, hvor opgaver koordineres i dialog, så handleplaner omsættes til konkrete handlinger i hverdagen
  • går forrest i møder og samarbejdsfora og indtager mødelederrollen
  • arbejder målrettet med boligafklaring og sikrer, at processen holdes i gang
  • prioriterer, strukturerer og navigerer i en hverdag med mange samtidige opgaver
  • dokumenterer præcist og rettidigt med tydelig kobling mellem indsats og progression
  • er til stede i praksis og bidrager aktivt i arbejdet med borgerne
Du skaber overblik, samler trådene og sikrer, at forløb ikke går i stå. Din faglighed viser sig i din evne til at handle, prioritere og fastholde retning – også når kompleksiteten er høj.

En hverdag med tempo og variation

Arbejdet på Skovvang er dynamisk. Du vil opleve en hverdag med mange kontaktflader, skift mellem opgaver og behov for både overblik og handlekraft. Du skal kunne prioritere, følge op og skabe struktur – også når der er mange opgaver i spil.

Om stillingen

Boafdelingen er et tilbud efter Servicelovens §§ 110 og 107 til borgere med komplekse sociale problemstillinger – ofte relateret til hjemløshed, psykiatri og misbrug.

Vi arbejder recovery-orienteret med afsæt i Housing First og Traumebevidst Tilgang (TBT). Det betyder, at vi kombinerer relationsarbejde med et vedholdende fokus på konkrete løsninger – særligt bolig, struktur og stabilitet.

Arbejdet er både administrativt og praksisnært, og du er en aktiv del af hverdagen med borgerne.

Tæt samarbejde på tværs af fagligheder

Du bliver en del af en personalegruppe med flere fagligheder – socialrådgivere, pædagogisk personale og sundhedsfaglige kolleger. Samarbejdet er tæt og forpligtende, og vi bruger aktivt hinandens perspektiver for at skabe sammenhængende og virksomme indsatser for borgerne.

Vi forventer, at du:
  • er uddannet socialrådgiver og har erfaring – gerne fra forvaltningsområdet
  • har solidt kendskab til serviceloven på voksenområdet, herunder erfaring med relevante §§
  • arbejder struktureret, prioriterer sikkert og bevarer overblik i en travl hverdag
  • er selvkørende og tager ansvar for dine opgaver – fra start til afslutning
  • skaber fremdrift og sikrer, at aftaler, mål og indsatser bliver fulgt op
  • tager initiativ, opsøger opgaver og handler, fremfor at afvente
  • er idérig og bidrager aktivt til at udvikle løsninger – både i enkeltsager og i fællesskabet
  • kommunikerer klart, præcist og professionelt – også når det er komplekst
  • indgår aktivt i samarbejdet og tager medansvar for den fælles opgaveløsning
  • trives i en hverdag med tempo, skift og mange kontaktflader
  • har blik for progression og arbejder målrettet med at skabe resultater i borgerforløb

Vi tilbyder

En kerneopgave, der forpligter 
Du arbejder med borgere i udsatte positioner, hvor din faglighed er afgørende for, at der skabes fremdrift og konkrete resultater.

En hverdag med tempo og prioritering
Opgaverne er mange, og ikke to dage er ens. Du får ansvar for at prioritere, skabe overblik og sikre, at det vigtigste bliver gjort.

Et fagligt miljø med høje forventninger
Vi er optagede af kvalitet i opgaveløsningen. Sparring, refleksion og faglig dialog er en del af hverdagen – fordi vi vil lykkes med opgaven.

Samarbejde som en forudsætning
Du indgår i et tæt og forpligtende samarbejde på tværs af fagligheder. Vi er gensidigt afhængige af hinanden og arbejder målrettet for at skabe sammenhæng i indsatsen.

Ansvar og indflydelse i opgaven
Du får ansvar for dine borgerforløb og mulighed for at sætte din faglighed i spil. Vi forventer, at du bidrager aktivt til opgaveløsningen.

Udvikling med tydelig retning
Vi udvikler vores praksis med afsæt i kerneopgaven – med fokus på lovgivning, serviceniveau og kvalitet.

Ledelse tæt på praksis
Du møder en leder, der er tæt på, sætter retning og følger op. Du kan forvente klare forventninger, sparring og opbakning til at lykkes i rollen.

Om os

Skovvang er en del af Center for Social Indsats (CFI) i Holstebro Kommune. Vi er i udvikling og arbejder målrettet med sammenhængende og virksomme indsatser.

Praktisk information


Tiltrædelse: tirsdag 1. september 2026.

Ansøgningsfrist: fredag den 3. juni 2026 kl. 08.00.

Samtaler: tirsdag den 9. juni 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Kørekort er en forudsætning.

Vil du vide mere

Kontakt funktionsleder Malene Vestenaa på telefon 96 11 36 48.

Læs mere på Specialcenter Skovvangs hjemmeside
 

Deadline for ansøgning

03. juni 2026 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med mere end 6.200 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up