Lærerstilling til Borbjerg Skole og Børnehus

Lærerstilling til Borbjerg Skole og Børnehus

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst

Vi mangler ikke bare en lærer. Vi mangler dig.

Borbjerg Skole og Børnehus søger en lærer pr. 1. august 2026.

Hos os handler skole ikke kun om skemaer og fag – det handler om mennesker. Om børn, der skal ses, voksne der vil noget, og et fællesskab, der mærkes i hverdagen. Derfor leder vi ikke bare efter en lærer, men en der kan tænde gnister – i undervisningen og i relationerne.
Vi er en landsbyordning med vuggestue, børnehave, SFO og skole samlet ét sted. Her er korte afstande, højt til loftet og stærke relationer. Vi har ca. 130 elever fra 0.-7. klasse, gode fysiske rammer og en personalegruppe, der både griner sammen og løfter i flok.

Du vil komme til at undervise i:

  • Dansk på mellemtrinnet
  • Kristendom
  • Historie
  • Musik
  • Og være klasselærer i 4. klasse
Og ja – på en lille skole hjælper vi hinanden og dækker bredt. Til gengæld får du indflydelse og en hverdag, hvor du faktisk kan mærke, at du gør en forskel.

Vi forestiller os ikke én bestemt type, men du tror på fællesskabet, kan skabe struktur og relationer, arbejder selvstændigt og trives i samarbejde med kolleger, forældre og ledelse. Du har lyst til at være en del af ”det hele” – ikke kun dit skema. Det afgørende er, hvordan du er lærer. Vi søger en, der har ambitioner på elevernes vegne, tror på fællesskabet, kan skabe ro og retning i klassen og samtidig er nysgerrig på egen udvikling. Du kan arbejde selvstændigt, men ved også, at de bedste løsninger skabes sammen.

Hos os bliver du en del af mere end en skole. Du bliver en del af et sted, hvor vi kender hinanden, hjælper hinanden og mener det, når vi taler om fællesskab.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Har du lyst til at høre mere eller besøge os, er du velkommen til at kontakte skoleleder Harly Haugaard på telefon 25 44 14 00 eller mail harly.haugaard@holstebro.dk.

Ansøgningsfrist:

31. maj 2026
Samtaler forventes afholdt tirsdag den 2. juni 2026
Læs mere på Borbjerg Skole og Børnehus hjemmeside 

Deadline for ansøgning

31. maj 2026 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med mere end 6.200 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up