Udvikling

Vi skaber udvikling sammen med virksomhederne

Erhvervscentret udvikler og driver erhvervsrettede projekter, der kan skabe nye muligheder for virksomheder og erhvervsliv i Holstebro Kommune.

Et udviklingsprojekt kan tage afsæt i en konkret udfordring, en idé fra en virksomhed eller et område, hvor der er et fælles potentiale, som bedst kan udvikles i samarbejde mellem flere aktører.

Erhvervscentrets rolle er at omsætte muligheder og idéer til konkrete initiativer. Vi samler relevante virksomheder, vidensmiljøer, erhvervsorganisationer og andre samarbejdspartnere og hjælper med at skabe de rette rammer for, at et projekt kan udvikle sig fra de første drøftelser til konkrete aktiviteter.

Vi bringer de rette aktører sammen

Mange udviklingsmuligheder opstår i mødet mellem forskellige virksomheder, kompetencer og fagligheder. Derfor bruger vi vores partnerskaber og netværk aktivt til at skabe nye forbindelser og samarbejder.

Det kan eksempelvis handle om nye løsninger inden for grøn omstilling, teknologi, produktion, bioøkonomi, turisme eller andre områder, hvor virksomheder står med fælles muligheder eller udfordringer.

Nogle projekter tager udgangspunkt i en konkret virksomhed, mens andre retter sig mod en hel branche eller et erhvervsområde. Fælles er, at Erhvervscentret kan fungere som tovholder og bindeled mellem de aktører, der skal være med til at bringe projektet videre.

Fra idé til handling

Vores opgave er ikke nødvendigvis selv at have alle svarene. Til gengæld kan vi være med til at stille de rigtige spørgsmål, samle relevante kompetencer og skabe en struktur omkring samarbejdet.
Vi arbejder derfor både med at identificere nye udviklingsmuligheder og med at omsætte dem til konkrete projekter, netværk, samarbejder og aktiviteter, der kan skabe værdi for virksomhederne og styrke erhvervsudviklingen i kommunen.

Kontakt Erhvervscenteret

mail erhvervscenter@holstebro.dk
phone 96 11 39 83

Nupark 49, 1. sal
7500 Holstebro