Barn 1-6 år

Du er meget velkommen til at kontakte Sundhedsplejen indtil dit barn er blevet 18 år.

TITEL + INTRO

Familiehuset er til dig, som har børn op til 6 år og som ønsker at: 

  • stå stærkere i dit forældreskab
  • ønsker vejledning i forhold til forældreskab, parforhold, familieliv m.m.

Husets personale er sammensat på tværs af faggrupper. Vi er sundhedsplejersker, familievejledere, socialrådgivere og jordemoder. Derudover samarbejder vi med flere civilaktører, der afholder og tilbyder aktiviteter i Familiehuset.
Læs mere om Familiehuset på Familiehuset Holstebro

Nærværet mellem dig og dit barn er afgørende for dit barns sproglige og kommunikative udvikling. Ved bekymring for dit barns sproglige udvikling kan du kontakte din sundhedsplejerske eller ringe til den talehørekonsulent, der er tilknyttet dit barns dagtilbud: Talehørekonsulenter Holstebro

Du kan finde inspiration til, hvad du kan give dit barn at spise på forskellige alderstrin og omkring sund mad til hele familien: 
Mad til små - fra mælk til familiens mad.
Alt om kost.
Mad til børn.

Begynd at børste tænder på dit barn, når den første tand bryder frem. Der kan gå lidt tid, før dit barn accepterer det. Det er en god idé med en historie, sang eller musik til tandbørstningen. Det kan være med til at skabe nogle trygge rammer, så dit barn opfatter tandbørstningen som en leg. Brug tandpasta, kun i en mængde, der svarer til halvdelen af dit barns lillefingernegl pr. tandbørstning.
Dit barn tilknyttes automatisk tandplejen fra fødslen og første indkaldelse sker allerede inden det fylder 1 år. Her kan du finde viden om mælketænder og gode råd om tandhygiejne og tandbørstning: Holstebro Børnetandpleje 

Bevægelse er med til at styrke dit barns motoriske udvikling, udforske omgivelserne samt skabe kontakt til andre. Det er derfor vigtigt at dit barn bevæger sig dagligt.
Læs mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet til børn under 5 år Anbefalinger om fysisk aktivitet til børn 

Børn er naturligt nysgerrige og de afprøver grænser. Det kan føre til ulykker som oftest sker i hjemmet, i haven eller på legepladsen. Som forælder kan du gøre meget for at forebygge ulykker. Du kan børnesikre dit hjem og de nære omgivelser. Desuden kan du reducere risikoen, for at dit barn kommer ud for en ulykke, ved kun at købe produkter, der opfylder gældende sikkerhedskrav.

Du kan få gode råd til, hvordan du undgår ulykker:
Små børns sikkerhed 
Børns sikkerhed 

BabySikker-appen

BabySikker-appen er til dig, som ønsker at gøre det mere overskueligt at skabe sikre rammer omkring dit barn og derved forebygge børneulykker.
BabySikker kan hentes gratis i App Store og Google Play

God nattesøvn er afgørende for, at dit barn trives. Tilstrækkelig med søvn er med til at fremme dit barns fysiske og mentale sundhed. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet generelle anbefalinger for søvn efter barnets alder. Det er dog vigtigt at huske, at børn er forskellige, og at børns søvnmønstre kan skifte over kortere eller længere perioder. Desuden kan søvnen påvirkes af udefra kommende faktorer, som f.eks. opstart i vuggestue eller dagpleje, nye søskende, tandfrembrud, nyt udviklingstrin mv. Her kan du læse mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger for søvn: Søvnanbefalinger 

Du er altid velkommen til at kontakte din sundhedsplejerske ved spørgsmål om søvn.

Når dit barn bliver syg, kan du finde råd og vejledning om, hvad du som forældre selv kan gøre og hvornår du bør søge læge: https://www.sundhed.rm.dk/sundhedstilbud/born-og-unge/vejledninger-til-foraldre-med-syge-born/. 

Du kan som forælder få redskaber til at skabe de bedste rammer for at få et tørt barn uanset alder: Tæt og Tør 

Du kan altid kontakte din sundhedsplejerske for råd og vejledning. 

Da små børn ikke får tilstrækkeligt med D-vitamin gennem kosten, anbefaler Sundhedsstyrelsen et dagligt tilskud af D-vitamin på 10 mikrogram:

  • alle børn fra 14 dage til 4 år
  • børn som dagligt får mindst 800 ml modermælkserstatning med 1,3 mikrogram D-vitamin pr. 100 ml eller mere, skal ikke have D-vitamin tilskud.
  • børn over 4 år skal fortsætte med at tage et D-vitamintilskud på 5-10 mikrogram dagligt i vinterhalvåret (fra oktober til april) som resten af familien

  • børn og voksne med mørk hud
  • børn og voksne som går tildækket klædt
  • personer, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys

Har du spørgsmål kan du kontakte din sundhedsplejerske eller egen læge.

Sund Balance er et tilbud til familier, hvor formålet er at støtte hele familien i at opnå en sundere livsstil. Her får I redskaber, der kan gavne alle i familien og samtidig styrke dit barns trivsel. I Sund Balance arbejdes ud fra en kombination af ”Holbæk-modellen” og ”Vanecoach-metoden”.

Kontakt din sundhedsplejerske for yderligere information.