To pædagoger til Grøftekanten pr. 1. august

To pædagoger til Grøftekanten pr. 1. august

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Til de skønne børn i vores børnehaveafdeling søger vi to pædagoger pr. 1. august 2026. Stillingerne er faste og på et timetal 33-37 timer og det er ansættelse i huset. 

Som pædagog hos os er du engageret, fleksibel, positiv, hjertevarm og faglig kompetent pædagog indenfor 0-6 års området. Måske har du allerede erfaring med arbejdet i en børnehave eller du er nyuddannet – vi tager gerne imod ansøgninger fra begge.

Du kan i samarbejde med kollegaerne tilrettelægge en målrettet og udviklende hverdag i fast struktur og tryghed samt skabe nære relationer til børnene.

Du arbejder fagligt og målrettet med fokus på børns udvikling og dokumentation af arbejdsgang og evaluering – du arbejder efter principperne i De Utrolige År i praksis.
Du brænder for at gøre en forskel og ønsker at give børnene de allerbedste rammer for læring, trivsel og udvikling.

I Grøftekanten vil du få et spændende job med variation, et positivt og dynamisk arbejdsmiljø og tæt samarbejde med gode kolleger dels på stuen og også på tværs af huset. Du får mulighed for at deltage i kompetenceudvikling i implementering af bredere børnefællesskaber på dagtilbudsområdet sammen med dine kollegaer.

Kvaliteten i løsningen af kerneopgaven i Grøftekanten hænger i høj grad sammen med voksenrollen. Derfor bedes du i din ansøgning give et bud på, hvordan du kan bidrage hertil.

Grøftekanten er en daginstitution børn i alderen 0-6 år fordelt på 3 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper.
Vi er en aktiv institution, som i hverdagen lægger vægt på bl.a. leg, et varieret og kvalitativt udeliv, kreative udfoldelser og oplevelser, sang og bevægelse.

Du vil blive en del af teamet i Grøftekanten. Vi er et hus med høj faglighed og har en professionel og engageret tilgang til praksis. Vores tilgang til børns udvikling er funderet i det relationelle og vi arbejder målrettet og systematisk, så alles potentiale foldes ud. Vi arbejder i teams, også på tværs af huset. Vi udnytter hinandens ressourcer og reflekterer over vores samlede praksis.

Grøftekanten er beliggende i Tvis, ca. 7 km fra Holstebro.

Eventuelle spørgsmål

til stillingen kan rettes til leder Trine Simonsen på telefon 21 34 86 52 eller souschef Trine Frandsen på telefon 96 11 58 60.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Frist

Vi glæder os til at modtage din elektroniske ansøgning vedhæftet eksamensbevis og eventuelle udtalelser senest 18. juni 2026 kl. 12.00.

Samtaler finder sted torsdag den 25. juni 2026 fra kl. 13.00.

 

Deadline for ansøgning

18. juni 2026 12:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med mere end 6.200 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up