Matematik- og fysik-/kemilærer til Sønderlandsskolen

Matematik- og fysik-/kemilærer til Sønderlandsskolen

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Sønderlandsskolen i Holstebro Kommune har følgende stilling ledig til besættelse 1. august 2026.

Stillingen er på fuld tid, og undervisningen vil være på mellemtrinnet og i overbygningen.

Kvalifikationer vi søger hos dig

  • Du brænder for arbejdet med elevernes faglige og sociale kompetencer – og du møder børnene anerkendende og kan skabe den gode relation.
  • Du vægter forældresamarbejdet højt og dermed også den vigtige information og kommunikation, der naturligt er mellem skole og hjem.
  • Du er dygtig til og interesseret i at indgå i et forpligtende samarbejde med dine kommende kolleger.
  • Du har linjefag i matematik og fysik/kemi.
  • Du har desuden undervisningskompetencer i natur/teknologi.

Lidt om os

  • Sønderlandsskolen har ca. 770 elever fordelt på to matrikler: Sprogafdelingen (på Campus Sct. Jørgen) og Sønderlandsskolens matrikel, som ligger i den sydlige ende af Holstebro. Stillingen er på Sønderlandsskolens matrikel.
  • Skolen har med sin musik, kunst og kulturprofil et tæt samarbejde med kulturinstitutionerne i Holstebro by, og skolen har med sin centrale placering rig mulighed for at gøre brug af faciliteter og tilbud i byen og den omgivende natur.
  • Vi har samlet set ca. 100 medarbejdere, der vægter faglighed og kollegialt samarbejde højt.
  • Skolen er organiseret i fem afdelinger: SFO, Indskoling, Mellemtrin, Overbygning og Sprogafdeling.
  • Arbejdet i de fire undervisningsafdelinger foregår i medstyrende teams, som tilrettelægger en del undervisning i fællesskab.
  • Vores værdier i hverdagen er: glæde – viden – udsyn – respekt, og vores generelle vision er at udvikle livsduelige mennesker.
  • Vi er nysgerrige på videreudvikling af projektorienteret undervisning.

Hvis du vil vide mere, så se på skolens hjemmeside

Der er tale om en fast stilling.

Ansøgningsfristen

er 3. juni 2026 kl. 08.00.

Du vil blive kontaktet den 3.-4. juni, hvis vi ønsker at se dig til samtale den 8. juni fra kl. 14.00.

Yderligere oplysninger om stillingen

kan fås ved henvendelse til:

Afdelingsleder på mellemtrinnet:
Henrik Hagensen, telefon 96 11 59 24 / mobil 61 66 67 75.

Skoleleder:
Mads Foged Søndergaard, telefon 96 11 59 2 / mobil 20 60 90 73.

 

Deadline for ansøgning

03. juni 2026 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med mere end 6.200 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up