Barn 0-6 år

Alle familier med et nyfødt barn tilbydes besøg af sundhedsplejersken hjemme hos jer.

  • Tidlig barselsbesøg på 4.-5. dagen efter fødslen (hvis I er udskrevet indenfor 72 timer efter fødslen)
  • Etableringsbesøg når barnet er ca. 14 dage gammelt
  • 3-4 ugers besøg
  • 2-3 måneder besøg
  • 4-6 måneder besøg
  • 9-10 måneders besøg
  • 1½ års besøg (til første barn)
  • 2½ års besøg (til første barn)

Derudover har I mulighed for at få ekstra besøg, hvis vi sammen vurderer, at der er behov for det. I kan altid kontakte egen sundhedsplejerske via telefon eller via Sundhedsvejen.dk. (link til Sundhedsvejen.dk)

Vi er glade for, at vi må være gæst i jeres hjem.  Vores faglighed tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsen retningslinjer.  
Vi ønsker at have en god dialog om jeres barn og familieliv – med åbenhed for hinandens forskelligheder. 

Husdyr

Er der husdyr i jeres hjem, ønsker vi, der tages hensyn, da vi kan være allergiske, bange for dyrene eller dyrene kan påvirke vores arbejde. 

Rygning/e-cigaretter

Ryger I derhjemme, ønsker vi, der ikke ryges under besøget.

Andre samarbejdspartnere 

Sundhedsplejen har også mulighed for at informere jer om hjælp eller støtte fra andre faggrupper. Det kan f.eks være dagtilbud, Familiehuset, Videnscenter, Familiesektionen og praktiserende læge.

Far på barsel giver fædre bedre mulighed for at styrke deres rolle som far og dyrke den nære relation til barnet. Er du far eller kommende far kan du søge information, inspiration og forslag til aktiviteter på farforlivet.dk

Sundhedsplejen i Holstebro Kommune arbejder ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger og tilbyder gratis vejledning og støtte til forældre i forbindelse med amning. Alle sundhedsplejersker er uddannet til at vejlede om amning og understøtte at barnet får den mængde mælk det har behov for. 
Du kan henvende dig til din sundhedsplejerske ved behov for hjælp til ammestillinger, smerter, bekymringer om mælkemængde eller andre udfordringer med amning. 
I Holstebro Kommune er der også mulighed for at få hjælp af en certificeret ammerådgiver i ammeklinik, hvis der er behov for yderligere støtte. Din egen sundhedsplejerske kan henvise hertil.
Du kan finde viden og inspiration om amning på: 
www.denførstetid.dk 
Såfremt amning ikke lykkes eller ønskes står din sundhedsplejerske også til rådighed for rådgivning og vejledning.

Når barnet senere er parat, vejleder vi i overgangen fra mælk til anden mad. 
Du kan finde inspiration i nedenstående links:

Mad til små - fra mælk til familiens mad.
Alt om kost.
Mad til børn.
Skulle der opstå problemer eller bekymringer omkring jeres barns ernæring undervejs, tilbyder vi støtte og vejledning via besøg eller pr. telefon.

​Sundhedsplejen tilbyder specialiseret rådgivning og vejledning til forældre, der oplever vanskeligheder med at etablere og/eller opretholde en velfungerende amning. Klinikken varetages af 2 sundhedsplejersker med specialuddannelsen IBCLC. Der kan henvises via egen sundhedsplejerske til klinikken i Familiehuset, Døesvej 54, Holstebro. Link til kort over Familiehuset

Har du brug for at aflyse tiden i ammeklinik kontaktes egen sundhedsplejerske eller sundhedsplejens telefonrådgivning på hverdage kl. 8-9 på tlf. 96115300.

Indsatsen skal sikre en så god overgang som muligt til hjemmet efter udskrivelsen. Sundhedsplejen samarbejder med jer som forældre om at støtte jeres barns udvikling og trivsel. Dette gør vi ved at tilbyde en målrettet, individuel rådgivning og vejledning, så vi skaber de bedste rammer for en god start på livet. 

Du kan læse mere i dette hæfte (Pdf dokument)

Det sunde og raske spædbarn født til tiden anbefales tilskud af D-vitamin de fire første leveår. Børn over 4 år skal fortsætte med D-vitamintilskud i vinterhalvåret (fra oktober til april) som resten af familien.
Sundhedsstyrelsen anbefaler dagligt tilskud af D-vitamin 10 mikrogram:

  • alle børn fra 14 dage op til 4 år
  • børn over 4 år skal fortsætte med at tage et D-vitamintilskud på 5-10 mikrogram dagligt i vinterhalvåret (fra oktober til april) som resten af familien
  • børn med mørk hud og børn, der bærer en tildækkende påklædning om sommeren, anbefales D-vitamin hele barndommen året rundt
  • særlige regler gælder for børn, der får 800 ml eller mere dagligt af modermælkserstatning med 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml eller mere, de skal ikke have D-vitamin tilskud.

Har du spørgsmål kan du kontakte din sundhedsplejerske eller egen læge.
Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger om D-vitamin.

​Det danske børnevaccinationsprogram er et tilbud til alle børn om gratis vaccination mod infektionssygdomme.
Husk selv at booke tid hos lægen til:

  • 5 uger efter fødsel: Undersøgelse af barn
  • 8 uger: Efterfødselsundersøgelse af mor
  • 3 måneder: Vaccination af barn
  • 5 måneder: Undersøgelse og vaccination af barn
  • 1 år: Undersøgelse og vaccination af barn
  • 1 år og 3 måneder: Vaccination af barn
  • 2 år: Undersøgelse af barn
  • 3 år: Undersøgelse af barn
  • 4 år: Undersøgelse af barn og vaccination af barn
  • 5 år: Undersøgelse af barn og vaccination af barn
  • 12 år: Vaccination af barn.

Vaccinationer forebygger sygdomme, som kan være alvorlige for barnet. For nogle børnesygdomme gælder, at de er meget smitsomme, og at næsten alle børn vil få sygdommene på et eller andet tidspunkt, hvis de ikke er vaccinerede. Dette gælder for mæslinger, fåresyge, røde hunde og kighoste.
Statens Serums Institut udsender reminder såfremt I glemmer selv at bestille tid.

Børnevaccination - Sundhedsstyrelsen.
Børn i alderen 2-6 år tilbydes vaccination mod influenza.
Se Statens Serums Institut oversigt over, hvilke vacciner der skal gives hvornår.

Vuggedød er heldigvis meget sjælden i Danmark. Alligevel er det vigtigt, at du ved hvilke råd du skal følge for at forebygge vuggedød.
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende tre råd for at forebygge vuggedød:

  • Læg altid dit spædbarn til at sove på ryggen
  • Ryg ikke under graviditeten – og udsæt ikke dit barn for tobaksrøg efter fødslen
  • Undgå at dit barn får det for varmt, når det sover.

Det sikreste sted for et spædbarn at sove er i egen seng i samme rum som sine forældre.
Læs mere i forældrepjecen:  
"Forebyg vuggedød" pjece fra Sundhedsstyrelsen

Spædbørn kan få skæv hovedfacon og fladt baghoved, vis de ligger meget på ryggen eller altid kigger til samme side, også når de er vågne. Det kan forebygges med følgende 3 råd:

  • Væn dit barn til at ligge så meget som muligt på maven, når det er vågent – lige fra fødslen
  • Sørg for at barnets hoved kommer til at hvile skiftevis til højre og venstre, når det sover
  • Sørg for at stimulere barnet til begge sider, når det er vågent – det hjælper barnet til ikke at få en foretrukken side og forebygger skæv hovedfacon.

Hvis dit barn får flaske, så lad barnet ligge skiftevis på højre og venstre arm, når det spiser, så forebygger det også skævt hovedfacon.
Hvis du vil vide mere om, hvorfor små børn bør tilbringe vågen tid på maven, og have nogle ideer til, hvordan det kan varieres, så læs mere her:
Link til patientvejledning "Børn  -  Leg på maven".
Forebyg skævt hoved og fladt baghoved hos spædbarn - Regionhospitalet Gødstrup.
Har du bekymringer om dit barns hovedfacon eller andet, kan du altid tale med din sundhedsplejerske om det.

​I alle aldre er en god nattesøvn afgørende for, at vi trives og har det godt. Tilstrækkeligt med søvn kan fremme fysisk og mental sundhed. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for søvn 

Børn under 5 år bevæger sig spontant. De bruger deres kroppe til at udforske verden omkring sig, og til at lære deres kroppe at kende. Det er derfor vigtigt at lade børnene bevæge sig så meget som muligt hver dag. 
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet for børn under 5 år 

Børn er naturligt nysgerrige og de vil gerne røre ved, smage på. De afprøver grænser så snart de får chancen. Det kan føre til ulykker som oftest sker i hjemmet, i haven eller på legepladsen.

Du kan få gode råd til hvordan du undgår ulykker ved at læse her:
Sundhedsstyrrelsen – små børns sikkerhed 
Sundhedsstyrelsen – børns sikkerhed 

Det er vigtigt at dit barn får børstet tænder fra første tand bryder frem og at dit barn bliver tryg ved at besøge tandplejen.
Find nyttig viden her Holstebro Børnetandpleje 

Hvis du eller dit barn har behov for det, kan sundhedsplejersken deltage i et opstartsmøde i barnets første dagtilbud.
Alle dagtilbud i Holstebro kommunen kan få råd og vejledning fra sundhedsplejen om fx sundhed og smitsomme sygdomme
Regler vedr. børnepasning 

Råd til forældre med syge børn. Hvilke symptomer skal du kigge efter, hvad kan du evt. selv gøre og hvornår skal du søge læge
Region Midtjyllands forældrevejledninger om børnesygdomme

Har du et barn, der er ved at være klar til at blive blefri? Eller har du et større barn, der har svært ved at holde sig helt tør?
Her kan du, som forælder, få redskaber til at skabe de bedste rammer for at få et tørt barn – uanset alder:
På regionens hjemmeside kan du læse mere om tæt og tør.

Tilknytning, tillid og tryghed opstår, når forældre er både fysiske og mentale til stede, og i tilstrækkelig grad imødekommer barnets behov. Samspillet imellem dig og dit barn kan påvirkes negativt, hvis du ikke er opmærksom på sunde medievaner.
Sundhedsstyrelsen har følgende anbefalinger til brug af skærm:

  • Børn under 2 år bør ikke bruge skærme uden aktivt samvær med en voksen
  • Begræns brugen af skærm, når du er sammen med dit barn
  • Interesser dig for dit barns digitale liv
  • Lav aftaler om skærmbrug i familien.

Læs mere om brug af skærm i familier med små børn her:
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om brug af skærm.
Sundhedsstyrelsens guide til skærmbrug i familien.
Hvilket monster forstyrrer dit barns nattesøvn?  -  Link til Sundhedsstyrelsen.

I vil blive tilbudt at deltage i en barselsgruppe som starter op efter barnets fødsel.

En gruppe består 4-6 forældrepar, og her får I mulighed for at lære andre at kende, der står i samme situation som jer. I bliver en del af en gruppe, hvor I kan udveksle idéer og erfaringer.

Hvis I har mulighed for det, er det en god ide at begge forældre deltager. Tilmeldingen til barselsgruppen aftales, når vi kommer på besøg hos jer.

Gruppen mødes, som udgangspunkt, privat hos hinanden. Sundhedsplejersken deltager ikke i gruppen, men sammensætter den og indkalder jer til første møde via Sundhedsvejen.

Hvordan bliver en barselsgruppe god?

  • Første gang opfordres I til en præsentationsrunde: navn og familie.
  • Mødes lidt ofte i starten –  f.eks.1 gang ugentligt 
  • Start og slut til aftalt tid
  • Husk at melde afbud, hvis I er forhindret i at komme             
  • Mobilen sættes på lydløs eller slukkes
  • Formålet er samværet, ikke forplejningen
  • I bestemmer selv, hvor meget I vil sige i gruppen
  • Vær opmærksom på, at alle kommer til orde f.eks. er det en god idé med en runde hver gang
  • Det er berigende at møde andre med åbenhed, nysgerrighed og have opmærksomhed på hinanden
  • Det, der tales om i gruppen, er fortroligt!

Her kan du komme med dit barn, lege, tumle og være sammen med andre fædre. Tilbuddet er helt uforpligtende og åbent for alle fædre med børn i alderen 0 til 5 år.

Du kan komme, når det passer dig, og sover dit barn, så kom og få en kop kaffe sammen med de andre fædre. Der er legetøj at lege med og plads til barnevognen.

Sundhedsplejersken er til stede de fleste gange og har du brug for en snak eller at få svar på et spørgsmål, er du velkommen til at tale med sundhedsplejersken.

Gratis – mød bare op og vær med.

Tid og sted

Fars legestue er åben mandag fra klokken 10-12. Vi mødes i Familiehusets Cafe, Døesvej 54E, 7500 Holstebro. Se kort her 
 

Der er lukket i skolernes ferier.