Pædagog til Daginstitutionen Filosoffen

Pædagog til Daginstitutionen Filosoffen

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
I Filosoffen er børneperspektivet og det tidlige fællesskab i centrum.

Vores vuggestue bygger på idéen om filosofisk omsorg, hvor relationer, nærvær, undren og respekt for barnets perspektiv er fundamentet.

Vi ønsker at bevare og styrke det lille barns naturlige nysgerrighed, dets evne til at undres og dets lyst til at udforske verden med hele kroppen og alle sanser.

Vi vil

  • styrke det lille barns spirende tænkning og første spørgsmål til verden
  • værne om barnets indre verden gennem ro, omsorg og tid til fordybelse
  • skabe et læringsmiljø, hvor leg, relationer og sanselige erfaringer danner bro til barnets begyndende dannelse og udvikling
  • udleve filosofisk omsorg – hvor vi møder barnet som et ligeværdigt menneske med egne intentioner og oplevelser

Vi har

En personalegruppe med stærk faglighed, som ser forskellighed som en ressource og arbejder bevidst med filosofi som en del af det pædagogiske grundlag.

Hos os favner pædagogikken fra:
  • det konkrete i vuggestuens hverdagsrutiner til det åbent undersøgende og undrende
  • æstetiske og rolige miljøer til glædesfyldt motorisk udfoldelse
  • udviklingsprojekter til nærvær i hverdagens små øjeblikke
  • langsommelighed, nærhed og lytten til begejstring, energi og legende fællesskaber
  • barnets førstehåndsoplevelser til guidning, tryg struktur og tydelig pædagogik

Med afsæt i den pædagogiske læreplan er vores mål, at børn i Filosoffen oplever:
  • betydningsfulde tidlige relationer
  • trygge og inkluderende fællesskaber
  • en begyndende forståelse af forskellighed som en styrke
  • voksne der møder dem med ægte nysgerrighed, faglig refleksion og omsorg

Hvem er du?

Som vores kommende vuggestuepædagog forventer vi, at du:
  • trives i meningsfulde og motiverende fællesskaber
  • arbejder undersøgende, reflekteret og med faglig begrundelse
  • er nysgerrig på både din egen og dine kollegaers praksis
  • værdsætter nærvær, ro, omsorg og barnets tempo
  • har lyst til at arbejde med filosofisk omsorg og tidlige relationsprocesser
  • ser forældresamarbejdet som en central del af det pædagogiske arbejde

Praktisk

Daginstitutionen Filosoffen søger pr. 1. august 2026 eller snarest derefter en pædagog til vuggestuen. Stillingen er på 32-37 timer.

Vi arbejder i teams, på tværs af teams og på tværs i hele huset. Derfor forventes det, at du kan indgå fleksibelt i hele institutionen, når det er nødvendigt.
Filosoffen har et udvidet samarbejde med VIA University College i Holstebro med fokus på koblingen mellem pædagogisk praksis og professionsviden. Alle pædagoger skal kunne indgå aktivt i dette samarbejde.

Har ovenstående vakt din nysgerrighed og interesse,

modtager vi gerne din ansøgning senest den 12. juni 2026.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler afholdes den 17. juni 2026 fra kl. 12.00.

Læs evt. mere omkring Daginstitutionen Filosoffen på Holstebro Kommunes hjemmeside

Ønsker du at høre mere,

er du velkommen til at kontakte viceleder Iben Wiborg Andersen på telefon 96 11 54 10 eller pædagogisk leder Jette Stenger Føhns på telefon 96 11 63 52.


 

Deadline for ansøgning

12. juni 2026 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med mere end 6.200 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up