Personalekonsulent til Personalejura (barselsvikariat)

Personalekonsulent til Personalejura (barselsvikariat)

Staben
  • Print
  • Forstør tekst
Har du en skarp sans for tal? Kan du lide at forhandle? Har du blik for de økonomiske konsekvenser af nye forhåndsaftaler? Og har du samtidig et grundlæggende kendskab til personalejura? Så kan denne stilling være noget for dig!
Vi søger en engageret personalekonsulent, der kan arbejde struktureret med personalerelaterede opgaver – herunder forhåndsaftaler, aktindsigt, sygefravær og lønforhandlinger.

Om stillingen

Som personalekonsulent vil du få en central rolle i håndteringen af personalerelaterede opgaver. Dine primære arbejdsopgaver vil være:
  • Deltagelse i møder om forhåndsaftaler på tværs af områder.
  • Deltagelse i lønforhandlinger.
  • Udtræk og beregninger i Excel i samarbejde med en kollega.
  • Håndtering af Personalejuras postkasse.
  • Besvarelse af aktindsigtsanmodninger.
  • Opfølgning på sygefraværssamtaler (6 ugers samtaler) i henhold til gældende retningslinjer.
  • Eventuel kontakt til KL ved behov.
  • Løbende håndtering af opsigelser og øvrige personalerelaterede opgaver

Om dig

Vi forestiller os, at du
  • Har en stærk talforståelse og kan arbejde sikkert i Excel.
  • Har interesse for personalejura.
  • Er struktureret og detaljeorienteret med evnen til at håndtere flere opgaver samtidig.
  • Har stærke kommunikationsevner og kan både forhandle og formidle komplekse problemstillinger klart og forståeligt.
  • Trives i en samarbejdsorienteret rolle og kan navigere på tværs af organisationen

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig stilling i en organisation med mulighed for faglig udvikling.
  • Oplæring og sparring med erfarne kollegaer.
  • En arbejdsplads med en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår efter HK-overenskomsten. 

Stillingen er på fuld tid (37 timer ugentligt).

Ansøgningsfrist

16. november 2025
Samtaler afholdes den 21. november 2025.

Tiltrædelse 1. december 2025 eller hurtigst muligt derefter.  
Stillingen er en begivenhedsbestemt ansættelse med en forventet varighed på 12 måneder. 

Har du spørgsmål

til stillingen så kan du kontakte chefjurist Jesper Dürr på telefon 96 11 70 21 eller juridisk konsulent Betina Bjerregård på telefon 96 11 41 07.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi glæder os til at høre fra dig!

 

Deadline for ansøgning

16. november 2025 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med mere end 6.200 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up