Visionær institutionsleder til Filosoffen

Visionær institutionsleder til Filosoffen

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Er du en engageret og udviklingsorienteret leder, der vil stå i spidsen for vores pædagogiske fællesskab og være med til at videreudvikle vores særlige profil inden for filosofisk omsorg?

Filosoffen/Nova er en mangfoldig og værdibåren daginstitution midt i Holstebro by med en vision om at lade faglighed, filosofi og fællesskab gå hånd i hånd. Du møder vores institutioner der er præget af høj faglighed, trygge relationer og stor kulturel diversitet. Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i filosofiske samtaler med børn, hvor vi understøtter deres evne til refleksion, nysgerrighed og empati. Her får børns tanker og spørgsmål plads og betydning i vores fællesskab.

Du træder ind i et tæt samarbejde med VIA University College i Holstebro, hvor vi er med til at uddanne og inspirere kommende pædagoger og terapeuter – og selv bliver inspireret af den nyeste forskning og pædagogiske praksis.

Vil du lede, skabe trivsel og bygge bro mellem filosofi og pædagogik?

Din overordnede opgave som institutionsleder i Filosoffen/Nova bliver at understøtte og videreudvikle vores arbejde med filosofisk omsorg og sikre, at den lever i hverdagen. Ligesom dit fokus på at skabe trivsel og arbejdsglæde i en organisation med både specialiserede og almenpædagogiske opgaver er en vigtig prioritet. Derudover er det din opgave at
  • Sætte retning og skabe udvikling i en kompleks og mangfoldig organisation
  • Lede et engageret og fagligt stærkt personale med høje ambitioner på børnenes vegne
  • Dyrke det tværprofessionelle samarbejde – både internt og eksternt – især med VIA og Holstebro Kommune

Kan du bidrage med solid erfaring, nærvær og nye tanker?

Du kommer naturligvis med ledererfaring fra dagtilbudsområdet og en relevant pædagogisk uddannelse. Du har indsigt i arbejdet med børn med særlige behov og forståelse for arbejdet under Barnets lov §83 og dagtilbudsloven. Vi er også nysgerrige på i hvilken grad du
  • Er visionær, udviklingsorienteret og stærk i ledelse af relationer og teams
  • Har en tydelig, nærværende og reflekterende ledelsesstil
  • Har lyst til at stå i spidsen for et ambitiøst pædagogisk miljø med fortsat faglig udvikling

Hvad møder du?

Du møder en unik arbejdsplads med en stærk pædagogisk profil og et fagligt fællesskab. Vi skaber dagligt trygge og nærværende rammer for 39 vuggestuebørn, 93 børnehavebørn, samt 12 pladser reserveret til børn med særlige behov, og 14 pladser i Nova for børn med handicap/særlige behov efter Barnets lov §83. Desuden møder du
  • En institution med central placering midt i Holstebro med adgang til byens kulturelle tilbud, som vi aktivt benytter i hverdagen
  • Et stærkt samarbejde med forvaltningen, VIA og andre institutioner
  • En organisation, der vil noget – med børnene, med pædagogikken og med hinanden

Læs mere om Filosoffen og Holstebro Kommunes dagtilbud på følgende hjemmesider

Det praktiske

Du ansøger via Holstebro Kommunes hjemmeside senest den 3. november 2025 kl. 08.00.
Første samtalerunde afholdes den 11. november fra kl. 16.00, og anden samtalerunde den 26. november fra kl. 16.00

Går du videre til anden samtalerunde møder du en case-opgave og vi inviterer vi dig til at udfylde en personprofil, som du får personlig tilbagemelding på den 14. november i HR & Udvikling ved Holstebro Kommune.

Løn og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse den 1. januar 2026.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forhandling med relevant faglig organisation.

Stillingen er på 37 timer med arbejdssted disse to steder
  • Filosoffen, Gl. Struervej 10, 7500 Holstebro.
  • Afdeling Nova, Thorsvej 96B, 7500, Holstebro

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte
  • Konstitueret chef for dagtilbud og børnesundhed, Casper Bach Christensen på telefon 51 21 26 72 / mail Casper.bach.christensen@holstebro.dk eller
  • Konstitueret leder Iben Wiborg Andersen på telefon 20 60 95 28.

 

Deadline for ansøgning

03. november 2025 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med mere end 6.200 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up