Lønkonsulent i Holstebro Kommune

Lønkonsulent i Holstebro Kommune

Staben
  • Print
  • Forstør tekst

Har du interesse for lønadministration i en offentlig virksomhed?

Kunne du tænke dig at supportere Holstebro Kommunes decentrale enheder med et smil, og trives du i en hverdag med mange opgaver og bolde i luften?
Så er det dig, vi søger til Personale ved Holstebro Kommune.

Om os

I Personale sikrer vi korrekt løn til ca. 6.200 ansatte – rette løn til rette tid, hver gang. Vores rolle er at understøtte hele organisationen i lønopgaven, og varetager de almindeligt forekommende opgaver i en lønafdeling. Vi har en åben tilgang til opgaverne og går på opdagelse sammen når vi undres.

Vi er to faglige fællesskaber, hvor den ledige stilling er i det faglige fællesskab Social og Sundhed, hvor seks lønkonsulenter og en afdelingsleder samarbejder tæt. Vi hjælper hinanden, deler viden og bringer vores forskellige kompetencer i spil, så ingen står alene med en udfordring. Humor og en positiv tilgang til hverdagen er en vigtig del af vores kultur.

En væsentlig del af jobbet er også at understøtte brugen af vagtplanlægningssystemet EG Optima. Det gør vi både gennem kursusdage, telefonisk support og møder på Rådhuset eller ude i afdelingerne.

Dine opgaver bliver bl.a., at du

  • Varetager egne ansvarsområder inden for lønadministration
  • Fungerer som konsulent ift. overenskomster og aftaler på det kommunale område
  • Supporterer decentrale enheder – telefonisk, på mail og ved fremmøde
  • Opretter og vedligeholder medarbejdere i lønsystemet
  • Udarbejder ansættelsesbreve og lønindplaceringsskemaer
  • Anmoder om dagpengerefusion
  • Bidrager til udviklingen af vores arbejdsgange
  • Løser opgaver på tværs, fx refusionsanmodninger og deltagelse i arbejdsgrupper

Vores forventninger til dig er, at du

  • Har en relevant uddannelse og gerne kendskab til lønadministration eller vagtplanlægning i en offentlig virksomhed
  • Er nysgerrig, stiller spørgsmål og deler din viden med kolleger
  • Er serviceorienteret og samarbejdende
  • Trives med både rutineopgaver og fordybelse
  • Er omstillingsparat og bidrager aktivt til fælles løsninger

Kendskab til vagtplanlægning, SD (herunder EG Optima) og SBSYS er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder dig

  • En arbejdsplads med fokus på at være et godt sted at være
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger
  • Faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Grundig oplæring og tilbud om kurser i lønsystemet
  • Lydhørhed over for dine idéer og forslag
  • Flextidsordning og mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag efter oplæring

Praktiske oplysninger

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Arbejdstiderne er mandag, tirsdag og onsdag kl. 08.00-15.20, torsdag kl. 08.00-17.00 og fredag kl. 08.00-14.00.
Dit arbejdssted bliver Rådhuset i Holstebro.

Om organisationen

Personale er to faglige fællesskaber, som tilsammen udgør den ene halvdel af Personale og Jura, der er en Stabsfunktion under vicekommunaldirektøren. Vi spænder vidt i organisationen og har ambitioner om at være den ”foretrukne samarbejdspartner” for ledere og administrative funktioner i Holstebro Kommune. Vi er serviceorienterede og bevidste om, at vi skaber grundlaget for at vores kolleger kan udføre deres arbejde. Det tværgående samarbejde er helt afgørende i denne sammenhæng, og begreberne effektiv drift, optimering og god service er centrale elementer i vores hverdag. Vi er en god arbejdsplads, hvor der er ”højt til loftet” og plads til den enkelte.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er til besættelse senest pr. 1. december 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med HK efter aftalerne om ny løn.

Vil du vide mere?

Læs mere i job- og personprofilen – den viser indholdet for den typiske stilling, som lønkonsulent.
Du kan finde flere oplysninger på Holstebro Kommunes hjemmeside.

Du er velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Morten Sigaard Jacobsen på telefon 96 11 73 31, hvis du har spørgsmål.

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest 19. oktober 2025.
Vi forventer at afholde samtaler 27. oktober 2025.

 

Deadline for ansøgning

19. oktober 2025 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med mere end 6.200 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up