Social- og sundhedshjælper/assistent/ufaglært Team Vinderup

Social- og sundhedshjælper/assistent/ufaglært Team Vinderup

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Hjemmeplejen Team Vinderup søger en ny kollega pr. 1. december – eller hurtigst muligt.

Om du er uddannet social- og sundhedshjælper, assistent eller er ufaglært, er ikke det afgørende for os. Det vigtigste er, at du kan se dig selv som en del af vores arbejdsfællesskab.

Vi er en arbejdsplads med en stærk kultur, hvor vi tager os godt af hinanden, og hvor der er plads til både faglighed og fællesskab.
Vi arbejder i tværfaglige teams med udgangspunkt i vores fælles kerneopgave:

I Sundhed og Ældre samarbejder vi med borgeren om at skabe et meningsfuldt og værdigt liv – gennem tillid, faglighed og selvbestemmelse.

Omdrejningspunktet for vores arbejde er kerneopgaven og arbejdsfællesskabet. Vi er en arbejdsplads i udvikling, hvor vi løfter i flok og gør os umage hver dag – både fagligt og kollegialt.
Hos os bliver du ansat til to ting: faglighed og samarbejde.
Begge dele er afgørende. Uden fagligheden – på alle niveauer – og uden et stærkt samarbejde kan vi ikke løfte vores kerneopgave.

Når vi taler om dette, bruger vi Motorcyklen som metafor:
Borgeren er føreren af motorcyklen, og turen bliver kun god, hvis begge hjul – faglighed og samarbejde – er pumpet og kører i balance.

Vi håber, at få en ny kollega som brænder for ældrepleje, tænker rehabiliterende og som har lyst til et arbejde med mange forskellige opgaver, der er tilpasset dit faglige niveau.

Vi håber, du har lyst til at være en del af vores arbejdsplads, hvor vi kan tilbyde dig dygtige kollegaer, et godt tværfagligt samarbejde, synlig og nærværende ledelse samt plads til seriøsitet, forskellighed og arbejdsglæde.

Ansættelsesforhold

Stillingen er 37 timer/uge i dag- og aftenvagt. Ønske om ansættelse på færre timer imødekommes. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Weekendvagt hver 2. eller 3. weekend efter eget ønske.

Ansøgningsfrist

27. oktober 2025 kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler afholdes den 29. oktober 2025.

Er du interesseret i at søge stillingen, og ønsker du yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Elisa Agersnap Heiselberg på telefon 96 11 45 23.

Deadline for ansøgning

27. oktober 2025 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med mere end 6.200 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up