Fast pædagogstilling hos Specialkompetence Holstebro afd. Stroå

Fast pædagogstilling hos Specialkompetence Holstebro afd. Stroå

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Er du pædagoguddannet, og ønsker du at fokusere på det specialiserede område og samtidig blive en del af en velfungerende skole og SFO, hvor den specialpædagogiske viden er i højsædet?
Er du af natur nysgerrig på at løse vores kerneopgave med at gøre vores elever livsduelige - fagligt, socialt og personligt og at benytte de rette stier gennem en relations kompetent praksis, så har vi en skole, hvor samarbejde og en anerkendende tilgang er i højsædet.

Om stillingen

  • Fast pædagogstilling til indskolingen 0.-3. kl. og SFO afd. Storå
  • Du vil få timer i såvel skole som SFO i skoleuger og skoleferier
  • Der vil være åbne og lukkevagter i SFO

Fokus på struktur og forudsigelighed

Vi værdsætter, at du har indlevelsesevne, og du er dygtig til at omsætte og formidle ideer i hverdagen. Du formår at strukturere dagen ud fra elevernes behov og niveau.
Du besidder høj faglighed, specialpædagogisk interesse og/eller viden. Derudover så værdsætter vi erfaringer med aktiviteter og læring i specialpædagogisk kontekst.

Vi forventer, at du indgår i et organisatorisk medlemskab og vil

  • møde op med godt humør og ønsker at deltage og bidrage til et godt kollegialt fællesskab
  • påtage dig ansvaret for, at relationen lykkes – såvel voksen-barn som barn-barn relationen.
  • tage ansvar for, at elevens dag bliver tilrettelagt så struktureret, forudsigeligt og overskueligt, at elevens muligheder for at deltage optimeres.
  • at indgå i et tæt samarbejde med forældrene
  • agere i et miljø, hvor hverdagen for den voksne kan være uforudsigelig og omskiftelig.
  • ønsker at samarbejde tværfagligt såvel internt med skolens øvrige faggrupper herunder lærere, vejledere og terapeuter som eksternt, hvor blandt andre Familiesektionen, PPR samt UU er vores gode samarbejdspartnere

Hverdagen på Storå

Eleverne på Storå har generelle, specifikke eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
Eleverne i Indskolingen og Overbygningen bliver fordelt i klasser under hensyntagen til funktionsniveau, fysiske og mentale alder, social og kommunikative niveau mv.
I mindre grad skeles til det faktiske klassetrin.
Hverdagen for elever på afd. Storå er tilrettelagt med indhold i overensstemmelse med Folkeskoleloven.
Fælles for eleverne er, at de har indlæringsvansvanskeligheder og flere af eleverne har problematikker inden for autismespekteret. Dagligdagen er derfor præget af en specialpædagogisk tilgang til eleverne med høj grad af støttesystemer, hvor nysgerrighed og pædagogisk sparring danner udgangspunkt for den daglige praksis.

Om Specialkompetence Holstebro

Specialkompetence Holstebro er en specialskole, der rummer afdelingerne Storå, Vingehøj, Nørreland og Ellebæk.
Vi underviser børn, der er visiteret til et skærmet undervisningstilbud, og børn der ikke profiterer af en tilknytning til almenområdet.
Afdeling Storå/Vingehøj har p.t. 88 elever og ca. 70 ansatte.
Skolen har SFO-afdelinger tilknyttet hver afdeling.
Vi er en skole/SFO, hvor læring – fællesskab – trivsel er udgangspunktet i vores arbejde med livsduelighed.

Yderligere oplysninger

Fast stilling 34 timer med opstart 1. januar 2026.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist senest fredag den 20. november 2025 kl. 08.00.
Der vil være ansættelsessamtaler den 24. november 2025 ca. kl. 14.00-19.30.

Yderligere oplysninger kan du få ved at orientere dig på skolens hjemmeside www.specialkompetence.holstebro.dk  og/eller henvende dig til:
Afd. leder/Storå Mette Toft Pedersen/96 11 53 31 eller og/skoleleder Gitte Loftager/96 11 53 38

Deadline for ansøgning

20. november 2025 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med mere end 6.200 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up