Ergoterapeut, pædagog eller pædagogisk assistent til Rydehjemmet

Ergoterapeut, pædagog eller pædagogisk assistent til Rydehjemmet

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Vi søger en ny kollega til vores botilbud, Rydehjemmet, Center for Handicap.
Vi søger en ergoterapeut, pædagog eller pædagogisk assistent til en fast stilling på minimum 32 timer pr uge.
Vagterne er fordelt på dagvagter, aftenvagter og weekendvagter. Vagterne ligger i tidsrummet 6.30-23.30. Der arbejdes som udgangspunkt hver 3. weekend.
Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2025 eller snarest derefter.

Rydehjemmet er et døgntilbud for 19 borgere. Målgruppen er borgere over 18 år med udviklingshæmning, som udover socialpædagogisk støtte har brug for pleje og omsorg. Foruden udviklingshæmning kan borgerne også have en psykiatrisk diagnose.

Rydehjemmet er et botilbud, hvor der lægges stor vægt på at skabe et trygt hjemligt miljø, hvor der altid tages udgangspunkt i den enkelte borgers funktionsniveau og behov.
I tilknytning til botilbuddet er et dagtilbud.

Kerneopgaven i Center for Handicap er ”Vi samskaber det kvalificerede hverdagsliv for og med borgeren”. Dette er baseret på en Recovery orienteret tilgang. På Rydehjemmet arbejder vi i teams. Medarbejdergruppen er tværfaglig sammensat, og det er vigtigt, at du formår at bruge din faglighed samtidig med, at du kan give plads til andres.

Vi ønsker, at du

  • Har erfaring inden for området eller er nysgerrig for at lære mere om målgruppen
  • Kan se dig selv i plejeopgaver med respekt for den enkelte borger
  • Kan skabe tryghed, forudsigelighed og trivsel i strukturerede rammer
  • Handler og agerer med medbestemmelse og selvbestemmelse i et respektfuldt miljø
  • Ser samarbejdet med pårørende som en vigtig del i borgerens liv
  • Har fokus på borgernes ressourcer, og er anerkendende i dit arbejde
  • Ser udarbejdelse af handleplaner, dokumentation og evaluering som en naturlig del af det pædagogiske arbejde
  • Med et godt humør kan bidrage til et åbent, ærligt og sundt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

  • Fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor faglig sparring og refleksion prioriteres
  • Høj grad af ansvar og medindflydelse
  • Kontinuerlig supervision samt personlig og faglig udvikling
  • Engagerede og kompetente kollegaer.

Du bliver aflønnet efter reglerne for NY-løn.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte understøttende leder Karina Weis på telefon 96 11 46 91 eller funktionsleder Hanne Majdecki på telefon 96 11 50 47, hverdage mellem 9.00-11.00, hvis du har spørgsmål.



Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 15. august 2025 kl. 8.00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 21. august 2025.

Deadline for ansøgning

15. august 2025 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up