Lærer eller pædagog til sprogafdelingen - Sønderlandsskolen

Lærer eller pædagog til sprogafdelingen - Sønderlandsskolen

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst

Lærer eller pædagog med specialpædagogiske kompetencer til Sprogafdelingen, Sønderlandsskolen


Vil du skabe et skoletilbud til to nyankomne drenge med specialpædagogiske behov?

Om opgaven

Vi har for nyligt modtaget to drenge i Holstebro kommune, fra hver deres del af verden. Drengene har helt særlige behov og derfor skal de have et skærmet tilbud, hvor de kan starte deres skolegang her i Danmark.

Du vil få mulighed for at sætte dit helt eget præg på opgaven, da tilbuddet startes op af dig. Du skal være med til at beskrive drengenes behov og afklare hvordan deres skolegang bliver bedst mulig.

Der er mulighed for at modtage sparring fra Specialkompetence Holstebro omkring opgaven.

Om Sprogafdelingen

Her samles alle nyankomne flersprogede elever fra 6-17 år. Eleverne tilbydes basisundervisning, hvor hensigten er, at eleverne bliver så gode til dansk, at de indenfor 2 års undervisning kan udsluses til en almen klasse og blive ligeværdige medlemmer af klassens sproglige, faglige og sociale fællesskab.
Vi er på afdelingen meget bevidste om, at vi er hinandens bedste støtter. Vi har brug for åbenhed, ærlighed og opbakning for at kunne lykkes. Vi skal kunne fortælle hinanden om det der er svært og fejre det der går godt sammen. Så vil du, sammen med os, indgyde håb, vise vej og skabe ny motivation og tillid til verden, så er denne stilling måske lige noget for dig.

Vi søger

  • en engageret person, der kan og vil medvirke til at gøre en forskel for to nyankomne drenge i indskolingen
  • en person, som har gode specialpædagogiske evner, gerne med særlig viden om autisme og evt tegn til tale
  • en person, som selv kan strukturere og skabe et skoletilbud der tager hensyn til drengenes udfordringer
  • en person som kan tiltræde 1. august 2025, eller snarest derefter

Vil du vide mere?

Vi vil meget gerne fortælle mere om stillingen og vores afdeling, så ring gerne til afdelingsleder Tine Bøge Storgaarde på telefon 20 73 61 81

Løn og ansættelsesvilkår

Løn fastsættes med udgangspunkt i gældende overenskomst
Stillingen er en fastansættelse på fuldtid.
Stillingen er med tiltrædelse 1. august 2025 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist senest den 27.juni kl.09.00

Samtale afholdes den 30. juni om formiddagen

Deadline for ansøgning

27. juni 2025 09:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up