Erfaren og strategisk HR-konsulent til HR & Udvikling

Erfaren og strategisk HR-konsulent til HR & Udvikling

Kultur, Erhverv og Arbejdsmarked
  • Print
  • Forstør tekst
I Holstebro Kommune tror vi på, at god ledelse skaber rammerne for en positiv arbejdsplads, som skaber motiverede og tilfredse medarbejdere – hvilket i sidste ende bidrager til at skabe værdifulde løsninger for vores borgere.
 

En alsidig rolle med plads til initiativ og mandat til at handle

Som HR-konsulent er du en del af HR & Udvikling. Vi er en stabsfunktion med stor bevægelsesfrihed og stort ansvar. Du kan arbejde selvstændigt, tæt sammen med kollegaer, chefer og ledere på tværs af hele organisationen og får en vigtig rolle i både rekruttering, lederudvikling og større organisationsudviklingsopgaver.

Du evner at balancere mellem operationelle og strategiske opgaver og trives både som rådgiver, facilitator og projektleder. Du får ansvar for egne opgaver og mandat til at drive og koordinere tværgående processer.

Dine vigtigste opgaver er, men ikke begrænset til
  • Rekruttering og onboarding af ledere og chefer, i samarbejde med de andre rekrutteringskonsulenter.
  • Sparring med - og udfordring af - ledere på alle niveauer.
  • Design og facilitering af udviklingsforløb og organisationsprocesser, fra idé til evaluering.
  • Bidrage til implementering af strategier og udviklingsinitiativer i organisationen.

Om dig - og hvordan du omsætter ord til handlinger

Du har erfaring med rekruttering af ledere og med at understøtte hele ledelseskæden. Du har formentlig også en relevant lang videregående uddannelse. Derudover har du opbygget solid erfaring fra en politisk styret organisation og evner at navigere i dynamikkerne, der følger med.

Vi er særligt nysgerrige på i hvilken grad du
  • Har erfaring med at kvalificere rekrutteringsprocesser ved brug af personprofilværktøjer
  • Er relationelt stærk og trives i et samarbejde med mange interessenter og forskellige perspektiver.
  • Arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst – og med et samtidigt blik for fællesskabet.
  • Besidder handlekraft og formår at bevare overblikket i komplekse opgaver.
  • Tænker strategisk og har en professionel tilgang til både opgaven og samarbejdet.

… Og derfor beder vi dig om at omsætte floskler og buzzwords til konkrete eksempler fra din nuværende praksis. Beskriv i dit ansøgningsmateriale hvordan det lykkes dig at gøre en forskel på baggrund af dine personlige kompetencer og faglige opgaveløsning - og hvordan det opleves af dem, du samarbejder med.

Vi tilbyder dig frihed og faglighed under ansvar og tillid

Du træder ind i en uformel afdeling med højt til loftet, med ti kolleger og en chef, præget af høj grad af både selvledelse og samarbejde samt en god portion humor og smil i hverdagen.

Vi udvikler os i takt med organisationens behov og strategier – og lige nu er vi optagede af at styrke og tydeliggøre vores fælles fundament. Det betyder bl.a. et øget fokus på
  • Et stærkt og ambitiøst fagligt fællesskab med plads til psykologisk tryghed, refleksion og læring.
  • Gode og fleksible rammer for både faglig og personlig udvikling

Vil du vide mere?

Måske har du lyst til en uformel dialog, til at besøge os eller måske har du spørgsmål til stillingen? Så er du meget velkommen til at kontakte
Chef for HR og Udvikling Steen Brokær, mobil 51 66 04 99 / mail: Steen.Brokaer@holstebro.dk eller HR-konsulent Per Dam Hansen, mobil 22 21 23 69 / mail: Per.Dam.Hansen@holstebro.dk

Frist

Du ansøger via Holstebro Kommunes hjemmeside senest onsdag den 25. juni 2025 kl. 08.00.
Første samtalerunde afholdes mandag den 30. juni, og anden samtalerunde fredag den 4. juli 2025.

Går du videre til anden samtalerunde møder du en case-opgave og vi inviterer vi dig til at udfylde en personprofil, som du får personlig tilbagemelding på 2. eller 3. juli ved HR & Udvikling.

Løn og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse den 1. september 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og relevant faglig organisation, og forhandles med din fagforening.


 

Deadline for ansøgning

25. juni 2025 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up