Lad musikken skabe glæde og naturvidenskaben skabe betagelse

Lad musikken skabe glæde og naturvidenskaben skabe betagelse

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Lærere til indskolingen og udskolingen – et arbejde i faglighed og fællesskab
 
Vi søger to lærere, der i indskolingen kan dække musik, matematik, natur og teknologi (N/T) og engelsk, men også gerne idræt, kristendom, engelsk og historie er det et plus. Kan du samtidig undervise i håndværk/design og/eller DSA, er det en gave. Opgaven som klasselærer skal også varetages.

Desuden søger vi 1 lærer til naturfag og matematik i udskolingen.

Vi forventer ikke, at du mestrer det hele – men vi har brug for kollegaer, der har lyst til og mod på at tage ansvar for undervisningen i flere af ovenstående fag og være med til at give eleverne en god og solid skolegang.

Alle tre stillinger er fast og på fuld tid.

Hvad vi leder efter

Ud over dine faglige kompetencer lægger vi vægt på noget andet, som vi ved betyder mindst lige så meget, at du
  • har vist, at du kan indgå i et tæt og professionelt loyalt samarbejde med dine kolleger.
  • evner at se og synliggøre fremskridt – også de små.
  • har viljen til at blive ved og stå sammen, når det bøvler.
Vi ved, at et meningsfuldt arbejde i skolen ofte afhænger af, hvem man arbejder sammen med, og hvordan man gør det. Derfor lægger vi stor vægt på, at der er et godt match mellem dig som lærer og menneske – og det fællesskab vi er og stræber efter at være.

Om stillingen og om os

På NBS bliver du en del af en skole, hvor din dømmekraft, dine beslutninger og dine handlinger er med til at forme undervisningen. Du får frihed til og ansvar for at bruge din professionsviden til gavn for eleverne. Du vil være en del af et forpligtende teamsamarbejde, hvor vi arbejder med hinandens praksis gennem sparring og nysgerrighed.

Du vil blive mødt med støtte – både fra en mentor og i løbende dialog med din nærmeste leder – så du kommer godt i gang og kan finde fodfæste i skolens dagligdag.

Vi arbejder for at skabe en skole, hvor både arbejdsglæde, indflydelse, mening og positiv feedbackkultur kan mærkes.

Vi tror på undervisning, der bygger på relationer

Eleverne skal kunne mærke, at vi vil dem – både fagligt og menneskeligt. Du skal kunne balancere forventninger til den enkelte og til fællesskabet, og du skal kunne afstemme dem med elevernes forudsætninger, så de oplever faglig og social progression.

Vi arbejder med PALS, hvor værdierne ansvar, omsorg og respekt ikke bare er overskrifter, men noget vi forsøger at gøre konkret i praksis. Det kræver, at du har lyst og evne til at tænke sammenhænge og finde løsninger – ikke bare rette adfærd.

Professionalisme hos os handler om helheden

Vi forventer, at du
  • planlægger og gennemfører din undervisning med blik for elevernes forudsætninger.
  • udviser tydelig klasseledelse og kan håndtere følelsesladede situationer med ro og retning.
  • bidrager til løsninger i fællesskab og samarbejder med både kolleger og forældre.
  • møder stabilt og rettidigt – fordi det betyder noget for andres mulighed for at regne med dig.

Om NBS

NBS er én af tre skoler i Holstebro by. Vi er en skole med stor mangfoldighed og rummer både almene klasser fra 0.-9. klasse, specialklasser (Styrkeklasser), sportsklasser og en SFO med både almen- og specialtilbud.

Vi er ca. 760 elever og 90 medarbejdere, og skolen er for nyligt blevet ombygget med moderne rammer og gode faciliteter både inde og ude.

Lyder det som et sted for dig?

Yderligere oplysninger om stillingen og skolen ved henvendelse til:  
  • Ellen Bettina Søgaard (afd.leder for indskolingen) på telefon 26 29 99 39
  • Peter Hatting (skoleleder) på telefon 31 71 81 94

Ansøgningsfristen

er mandag den 16. juni 2025 kl. 12.00.

Kandidater der indkaldes til samtale, vil blive kontaktet på mail mandag den 16. juni efter kl. 15.30.
 
Samtaler afholdes onsdag den 18. juni og torsdag den 19. juni - begge dage fra kl. 14.30.
 
Du er meget velkommen til at besøge os – vi viser gerne vores skole frem.

Læs mere på folkeskoleniholstebroby.holstebro.dk eller find os på Facebook.

Løn- og ansættelsesvilkår

efter gældende overenskomst.
 

Deadline for ansøgning

16. juni 2025 12:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up