Pædagogmedhjælper til Vinderup Skole og SFO Dragen

Pædagogmedhjælper til Vinderup Skole og SFO Dragen

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Fast stilling på 25 timer fra 1. august 2025.

Brænder du for at arbejde med børn i et udviklingsorienteret miljø med fokus på trivsel, fællesskab og pædagogisk kvalitet? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega.

Om Vinderup Skole

Vinderup Skole og SFO Dragen er en udviklingsorienteret folkeskole beliggende i naturskønne omgivelser i Holstebro Kommune – blot 16 km nord for Holstebro. Skolen har ca. 300 elever fra børnehaveklasse til 6. klasse samt styrkeklasser fra 0.–7. klasse.

Vores SFO har omkring 150 elever og 8 ansatte, vi har fine faciliteter og gode udeområder. Vi er i gang med at opgradere lokalerne, så der er plads til mange forskellige aktiviteter såsom: et KREA rum, et værksted, et rum til styrkebørn, en Lego afdeling, et sted hvor vi spiller brætspil og en kæmpestor AULA. Vi igangsætter lege, men der er også plads til, at børnene kan fordybe sig i egne retninger. Vi er optagede af, at børnene bliver selvhjulpne, gode kammerater og en vigtig del af det store fællesskab.

Stillingen

Vi søger en engageret og fleksibel pædagogmedhjælper til en fast stilling på 25 timer om ugen med tiltrædelse den 1. august 2025

Stillingen indebærer timer i både morgen- og eftermiddags SFO.

Vi forventer, at du

  • Har lyst til at arbejde med børn i alderen 6-12 år – herunder også børn med særlige behov
  • Er god til at skabe trygge og tillidsfulde relationer
  • Er motiverende, initiativrig og god til at sætte pædagogiske aktiviteter i gang
  • Er kreativ og holder af udeliv
  • Er fleksibel og trives i en hverdag med forandringer
  • Er ansvarsbevidst og tydelig i din rolle
  • Ser forældrene som en vigtig ressource i børnenes trivsel og udvikling

Vi tilbyder

  • Et spændende og alsidigt job i et engageret team
  • En arbejdsplads med fokus på udvikling, fællesskab og rummelighed
  • Et godt arbejdsmiljø med plads til idéer og initiativer

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår vil finde sted efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til indskolings- og SFO leder Karin Fanø Poulsen på telefon 96 11 56 42.

Eller på Vinderup Skoles hjemmeside eller facebookside.

Ansøgningsfrist

Tirsdag den 10. juni kl. 8.00.
Vi forventer at holde samtaler torsdag den 12. juni 2025.


Ansøgning sker via kommunens hjemmeside.

Deadline for ansøgning

10. juni 2025 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up