Leder til Sundhedsplejen, Holstebro kommune

Leder til Sundhedsplejen, Holstebro kommune

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Alle børn og unge skal have et godt liv nu og i fremtiden! Lyder det som en mission for dig, så er du måske den leder vi søger til vores velfungerende sundhedspleje.

Sundhedsplejen i Holstebro Kommune er yderst veldrevet og kendetegnet ved høj faglighed, godt arbejdsmiljø, mono- og tværfagligt fokus samt høje ambitioner for vores børn og unges sundhed. Der er desuden en sund økonomi og et lavt sygefravær.

Som leder af sundhedsplejen bliver du derfor dels en del af sundhedsplejen og dels en del af det samlede område for Dagtilbud og Børnesundhed, som ud over sundhedsplejen tæller dagtilbud, tandpleje og familiehus. Du får reference til chefen for Dagtilbud og Børnesundhed.

Sundhedsplejen har 19 ansatte, herunder to fagkoordinatorer og en administrativ medarbejder. Der fødes ca. 645 børn om året i Holstebro Kommune, og sundhedsplejen kommer hos 99,9% af familierne.

Lederstillingen er blevet ledig, da den nuværende leder har ønsket at overgå til en stilling som sundhedsplejerske efter 4 år som leder af sundhedsplejen. Dette har været muligt at imødekomme. Den nuværende leder vil således kunne lave en rigtig fin overlevering til dig som ny leder af afdelingen.

Sundhedsplejen har en række spændende udviklingsopgaver og tiltag lige nu, ligesom der på Dagtilbud og Børnesundhed samt det samlede Børn og Ungeområde er forskellige dagsordner, man skal kunne se sig ind i.

For sundhedsplejen specifikt drejer det sig fx om

  • deltagelse i forskellige regionale udviklingsprojekter som ”tæt og tør”, styrket indsats for amning og tilbud til børn og unge, der lever med overvægt og deres familier.
  • styrkelse af samarbejdet mellem sundhedsplejen og dagtilbud i form af fx overgangen fra hjem til første dagtilbud.
  • en organisering i fire distrikter, der understøtter samarbejdet ind i familieområdet særligt.

På det samlede område for dagtilbud og børnesundhed samt Børn og Unge, drejer det fx sig om

  • bredere Børnefællesskaber, hvor sundhedsplejen er en central samarbejdspartner i både skole-, dagtilbud-, og familieområde.
  • ledelse af god faglighed og sammenhængskraft.
  • kvalitetsdagsorden.
  • fælles Retning Børn og Unge.
Som leder skal du kunne se dig ind i disse dagsordner og samtidig have mod på og lyst til, at sætte dit egen præg.

Særligt om sundhedsplejen

Sundhedsplejen dækker 0 – 18 år, med en særlig opmærksomhed på tidlig opsporing samt forebyggende- og sundhedsfremmende indsatser
Udover at være veldrevet, er sundhedsplejen:
  • Karakteriseret ved prioritering af faglig udvikling og løbende kompetenceudvikling.
  • Et sted med et godt kollegialt samarbejde og engagerede og rummelige medarbejdere.
  • En afdeling med et godt arbejdsmiljø og stor rummelighed.
  • En flad ledelsesstruktur med selvstyrende distriktsteam og et godt og velfungerende MED-samarbejde.

Leder på Dagtilbud og Børnesundhed

Du er naturligvis ikke alene om alle disse spændende dagsordner.
Det samlede område for Dagtilbud og Børnesundhed er bevidst og målrettet løftet i sammenhængskraft og fællesskab over de seneste år. Du bliver derfor en del af en stærk og solid ledergruppe. Derudover er du en del af en netværksgruppe sammen med de øvrige ledere, som mødes og sparer jævnligt, der er forskellige ledelsesudviklingstiltag og endelig har du, som nævnt, dit eget leder-team og dine egne engagerede medarbejdere.
Du refererer til chefen for Dagtilbud og børnesundhed, hvor der er løbende ledelsessparring og 1-1 samtaler.

Vi ønsker os

  • En engageret sundhedsplejerske, som måske har erfaring med ledelse eller som har lyst til og mod på at afprøve ledelse.
  • Gode relationelle kompetencer, formår at skabe følgeskab og fortsætte i den gode retning.
  • En ledelsesstil, hvor du udviser ordentlighed samt personlig og professionel integritet og skaber gennemsigtighed og inddragelse i dit ledelsesarbejde.
  • Evnen til at se både operationelle og strategiske perspektiver på en opgave.

Ansøgningsfristen

er 2. juni 2025, kl. 08.00.

Vi udvælger kandidater til samtale d. 3. juni 2025.

Første samtale afholdes 10. juni 2025, og for kandidater der går videre, er anden samtale 18. juni 2025. Der vil være personlighedstest mellem de to samtaler.

Du er velkommen til at kontakte

konstitueret chef for Dagtilbud og Børnesundhed Casper Bach Christensen på telefon 51 21 26 72 eller TR Susanne Nygaard på telefon 24 20 53 66.

Ansættelsesudvalget består af medarbejderrepræsentanter fra sundhedsplejen og chef for Dagtilbud og Børnesundhed som formand for ansættelsesudvalget.

Deadline for ansøgning

02. juni 2025 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up