Vikarer til vores botilbud, Rydehjemmet, Center for Handicap

Vikarer til vores botilbud, Rydehjemmet, Center for Handicap

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Vi har borgertilgang og mangler derfor dygtige vikarer med lyst til det pædagogiske område.
Vagterne ligger i tidsrummet 6.00-23.30. Stillingerne ønskes besat snarest muligt.

Rydehjemmet er et døgntilbud for 19 borgere. Målgruppen er udviklingshæmning fra 18 år, som udover socialpædagogisk støtte har brug for pleje og omsorg. Foruden udviklingshæmning kan borgerne også have en psykiatrisk diagnose. Rydehjemmet er et botilbud, hvor der lægges stor vægt på at skabe et trygt hjemligt miljø, hvor der altid tages udgangspunkt i den enkelte borgers funktionsniveau og behov.

I tilknytning til botilbuddet er et dagtilbud.

Kerneopgaven i Center for Handicap er ”Vi samskaber det kvalificerede hverdagsliv for og med borgeren”. Dette er baseret på en Recovery orienteret tilgang. På Rydehjemmet arbejder vi i teams. Medarbejdergruppen er tværfaglig sammensat, og det er vigtigt, at du formår at bruge din faglighed samtidig med, at du kan give plads til andres.

Vi ønsker, at du

  • Har lyst til og nysgerrighed indenfor området – og at lære nogle fantastiske beboer at kende
  • Vil bidrage til at skabe tryghed, forudsigelighed og trivsel i strukturerede rammer
  • Handler og agerer med medbestemmelse og selvbestemmelse i et respektfuldt miljø
  • Ser samarbejdet med pårørende som en vigtig del i borgerens liv
  • Har fokus på borgernes ressourcer, og er anerkendende i dit arbejde
  • Med et godt humør kan bidrage til et åbent, ærligt og sundt arbejdsmiljø.

Faglige tilgange
  • KRAP
  • Neuropædagogik
  • Recoveryorienteret tilgang
  • Nada
  • LA2U
  • pædagogisk massage

Vi tilbyder

  • Fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor faglig sparring og refleksion prioriteres
  • Høj grad af ansvar og medindflydelse
  • Engagerede og kompetente kollegaer.

Du bliver aflønnet efter reglerne for NY-løn.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte understøttende leder Karina Weis på telefon 96 11 46 19 eller funktionsleder Hanne Majdecki på telefon 96 11 50 47, hverdage mellem 9.00 og 11.00, hvis du har spørgsmål.

Frist

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og tager løbende ind til samtale.
Sidste ansøgningsfrist er den 19. juli 2025.


 

Deadline for ansøgning

19. juli 2025 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med mere end 5.500 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up