Sommerferieafløser til Daghjem Birkehuset

Sommerferieafløser til Daghjem Birkehuset

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Sommerferieafløser søges 30 timer pr. uge i ugerne 28-29-30-31 til Birkehuset i Holstebro med virkning fra den 7. juli 2025. Man skal være klar til at tage alle 4 uger.

Birkehuset er en del af Holstebro Kommunes Center for Plejecentre og Dagtilbud for Ældre.

Birkehuset er et dagtilbud til 19 hjemmeboende borgere med en diagnosticeret demenssygdom. Herudover er der 5 daglige pladser til fysisk handicappede brugere.

Birkehuset lægger vægt på en rolig og struktureret hverdag med udgangspunkt i hverdagslivets aktiviteter og en socialpædagogisk tilgang. Formålet er at bevare såvel fysiske som sociale færdigheder samt at øge livskvaliteten og livsglæden hos vores brugere.
Vi hjælper med en god introduktion og vi er tilgængelig for sparring og hjælp lige meget, hvad du har behov for.

Vi søger en kollega med

  • interesse for samvær med demente
  • en glad og positiv tilgang til hverdagens udfordringer
  • et roligt væsen og et godt overblik
  • gode kommunikationsevner
  • lyst til at arbejde i et tværfagligt team
  • vi har brug for, at du er stabil i fremmødet

Vi tilbyder

  • en god og spændende arbejdsplads
  • gode kolleger
  • arbejdstid mellem klokken 8.30 og 15.15 på hverdage
  • mange dejlige brugere

Yderligere oplysninger

Kan fås ved henvendelse til faglig koordinator i Birkehuset Lillian Stephansen på telefon 96 11 48 90.

Ansøgningsfrist
Onsdag den 11. juni 2025 kl. 8.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 17. juni 2025.

Ansøgningen bedes indsendt elektronisk.
 

Deadline for ansøgning

11. juni 2025 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up