Lærer til Vinderup Skole

Lærer til Vinderup Skole

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Vinderup Skole søger lærer med stærke kompetencer i natur/teknik og matematik

Fast stilling på 30 timer fra 1. august 2025

Vil du være med til at gøre en forskel for videbegærlige børn i et engageret og humørfyldt arbejdsmiljø? Brænder du for natur/teknik og matematik – og måske også musik? Så er du måske vores nye kollega på Vinderup Skole!
 

Om Vinderup Skole

Vinderup Skole og SFO Dragen er en udviklingsorienteret folkeskole beliggende i naturskønne omgivelser i Holstebro Kommune – blot 16 km nord for Holstebro. Skolen har ca. 300 elever fra børnehaveklasse til 6. klasse samt styrkeklasser fra 0.–7. klasse.
Vi er organiseret i tre afdelinger: indskoling, mellemtrin og styrkeforløb, og arbejder med udgangspunkt i PALS for at sikre høj trivsel og stærk faglighed for alle vores elever.

Stillingen

Vi søger en lærer, der kan undervise i
  • Natur og teknik (1.–6. klasse)
  • Matematik (1.–6. klasse)
  • Musik er også relevant – har du kompetencerne, er det et stort plus!

Stillingen er på 30 timer ugentligt og er fastansættelse med tiltrædelse 1. august 2025.

Vi leder efter dig, der

  • Er uddannet lærer og brænder for dine fag
  • Er stabil, ansvarsfuld og tydelig i din kommunikation
  • Har lyst til at indgå aktivt i et fagligt stærkt og socialt arbejdsmiljø
  • Ser forældresamarbejde som en vigtig del af elevernes trivsel og læring
  • Er fleksibel, nytænkende og tør tænke ud af boksen
  • Har mod på at deltage i skolens sociale liv og fællesskab

Vi tilbyder

  • En engageret og hjælpsom personalegruppe med god humor og samarbejdsvilje
  • En skole i udvikling med fokus på faglighed, trivsel og fællesskab
  • Indflydelse og medansvar i det pædagogiske arbejde
  • Et tæt samarbejde mellem skole og SFO
  • En hverdag, hvor du kan sætte dine kompetencer i spil og gøre en forskel

Løn- og ansættelsesvilkår vil finde sted efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål

til stillingen og/eller ønsker du at se skolen, er du velkommen til at kontakte Skoleleder Mia Borup på telefon 96 11 56 41.

Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside vinderupskole.holstebro.dk

Ansøgningsfrist

Mandag den 16. juni kl. 8.00.
Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 17. juni 2025.



Ansøgning sker via kommunens hjemmeside.

Deadline for ansøgning

16. juni 2025 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up