Lærer til Ulfborg Skole

Lærer til Ulfborg Skole

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Ulfborg Skole søger en lærer til udskolingen til fastansættelse pr. 1. november 2026 eller snarest derefter.

Da en af vores dygtige lærere skal fortsætte hos os som afdelingsleder, har vi nu brug for en engageret og fagligt dygtig lærer til vores udskolingsteam. Du skal være med til at fortsætte den faglige og pædagogiske udvikling på skolen, så hvis du har erfaring med vejlederrollen eller blot er motiveret for udvikling sammen med kolleger og ledelse, så kan det være dig, vi leder efter.

Vi har blandt andet været med i et større forsøg med co-teaching og med baggrund i Holstebro Kommunes fokus på deltagelse og Bredere Børnefællesskaber fået mulighed for at arbejde med at styrke fremmødet for elever med behov for en særlig indsats.

Vi leder efter en naturfagligt funderet lærer, som kan undervise i nogle af naturfagene og matematik, ligesom du skal føle dig hjemme i en skole, der har ambitioner i forhold til inklusion og deltagelsesmuligheder.
Hvis du kan noget med historie, engelsk eller musik, så kunne det også være interessant – men slet ikke et krav.

Ulfborg Skole har i alt ca. 300 elever. Skolen er afdelingsopdelt i bhk - 6. klasse (Grundskolen) og 7. - 9. klasse (Udskolingen) og har desuden en SFO med et pædagogisk personale, som er en fuldgyldig del af skolens arbejdsfællesskab.
Derudover er der på skolen fire styrkeklasser med visiterede elever fra 2.-9. klasse og en juniormesterlære-klasse, hvilket giver en skøn diversitet i elevflokken.

Der er et rigtig godt og forpligtende samarbejde på skolen, hvor afdelingerne bl.a. møder ind kl. 07.30 hver morgen til koordination og information. Medarbejderne indgår i selvstyrende teams med høj grad af autonomi og ansvar. Arbejdsglæde og stolthed fylder, ligesom vi nyder stor opbakning fra forældre og lokalsamfund.

Ansøgningsfrist

Fredag den 18. september.
Vi afholder samtaler tirsdag den 22. september.

Vi ønsker stillingen besat pr. 1. november 2026 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger

kan fås ved henvendelse til
  • afdelingsleder Pia Skaaning på telefon 96 11 55 08
  • skoleleder Peter Ulriksen på telefon 96 11 55 01 / 20 69 25 47 eller mail peter.ulriksen@holstebro.dk.


 

Deadline for ansøgning

18. september 2026 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med ca. 6000 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up