Ernæringsassistent, cater eller kok til Det Gode Køkken i Holstebro

Ernæringsassistent, cater eller kok til Det Gode Køkken i Holstebro

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Brænder du for velsmagende og ernæringsrigtig mad – og kan du lide at lave mad i store gryder? Så har vi måske jobbet til dig!

Vi søger en engageret kollega, der vil være med til at lave kvalitetsmad til ca. 700 borgere i Holstebro Kommune.
Hos os bliver du en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor faglighed, kvalitet og godt humør går hånd i hånd.
Din arbejdsdag vil variere mellem produktionskøkkenet i Det Gode Køkken i Holstebro og weekendvagter hver 3. weekend i køkkenet på Ulfborg Aktiv Center.

Dine arbejdsopgaver i produktionskøkkenet i Holstebro

Du bliver en del af teamet i Det Gode Køkkens produktionskøkken.

Dine opgaver er blandt andet:
  • Tilberede veltillavet kvalitetsmad til ca. 700 borgere.
  • Producere færdigretter i forskellige kostformer og diæter med lang holdbarhed.
  • Sikre høj kvalitet og fødevaresikkerhed.
  • Samarbejde tværfagligt med kolleger i produktion og pakkeri.
  • Bidrage til udvikling af nye retter.
Arbejdstiden i produktionskøkkenet ligger på hverdage mellem kl. 7.00 og 14.30.

Dine arbejdsopgaver hver 3. weekend på Ulfborg Aktiv Center

Hver 3. weekend samt enkelte helligdage arbejder du selvstændigt i Det Gode Køkkens anretterkøkken på Ulfborg Aktiv Center.

Her får du blandt andet ansvar for:
  • Klargøring og anretning af måltider til plejecenter og café.
  • Betjening af caféens gæster med fokus på god service.
  • At sikre orden og god hygiejne.
  • At sikre en velfungerende køkkendrift.
  • At skabe en god måltidsoplevelse for borgerne.
Det er motiverende at komme tæt på borgerne og gøre en forskel gennem god mad, nærvær og personlig service.
Arbejdstiden i weekender og på helligdage er kl. 7.00–14.00.

Vi forventer, at du

  • Trives i et storkøkken og kan arbejde efter opskrifter.
  • Kan lide at tage fat og arbejde struktureret efter en to-do-liste.
  • Har lyst til at bidrage til udvikling af nye retter.
  • Er motiveret og kan arbejde selvstændigt.
  • Tager ansvar for dine egne opgaver.
  • Er en god holdspiller og samarbejder naturligt med dine kolleger.
  • Bidrager positivt til arbejdsfællesskabet.
  • Er mødestabil og engageret.

Vi tilbyder

En fast stilling på 28–36 timer om ugen. Det endelige timetal aftaler vi sammen ud fra dine ønsker og vores behov for arbejdskraft.
  • Et meningsfuldt job i et professionelt produktionskøkken med fokus på høj kvalitet, faglighed og gode måltidsoplevelser for borgerne.
  • En selvstændig arbejdsdag i caféen på Ulfborg Aktiv Center, hvor du tager ansvar for både måltidet og den gode måltidsoplevelse for borgeren.
  • Oplæring i alle funktioner.

Løn og ansættelsesforhold

Løn efter gældende overenskomst. Weekendvagter kompenseres efter gældende overenskomst.

Ansøgning

Vi holder løbende samtaler og ansætter, når den rigtige kandidat er fundet. Send derfor gerne din ansøgning allerede i dag.
  • Tiltrædelse: Snarest muligt eller seners 1. november 2026.
  • Ansøgningsfrist: søndag den 6. september 2026.
  • Send ansøgning med din motivation og CV via digital ansøgning.

Spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte:
  • Teamleder Mette Klovborg på telefon 96 11 41 53
  • Leder Aase Madsen på telefon 20 73 21 78
Læs mere om os på Det Gode Køkkens hjemmeside

Om Det Gode Køkken

Det Gode Køkken består af produktionskøkkenet i Holstebro samt plejehjemskøkkenerne på Bakkebo i Vinderup og caféen på Ulfborg Aktiv Center i Ulfborg.

I produktionskøkkenet på Vesterbo i Holstebro producerer og leverer Det Gode Køkken madservice til plejecentre og visiterede hjemmeboende borgere i Holstebro Kommune.

Som autoriseret køkken arbejder vi med høj fødevaresikkerhed, mange forskellige kostformer og diæter samt velplanlagte arbejdsgange, der sikrer kvalitet i alle led.

På Ulfborg Aktiv Center driver Det Gode Køkken café for byens pensionister og leverer døgnforplejning til plejecentret.
 

Deadline for ansøgning

06. september 2026 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med ca. 6000 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up