Bliv datateknikerelev med speciale i IT-infrastruktur
– og vær med til at holde styr på netværk, servere og fede IT-løsninger i Holstebro Kommune
Har du en hurtig SSD, masser af RAM og lyst til at bruge dine skills i virkeligheden?
Er du nysgerrig på, hvordan en stor IT-afdeling fungerer – og har du mod på at lære noget nyt hver dag? Så er det måske dig, vi leder efter som vores næste datateknikerelev!
Hvem er vi?
IT- og Digitaliseringsafdelingen i Holstebro Kommune består af 26 dedikerede medarbejdere fordelt på tre teams. Vi arbejder tæt sammen – og du bliver en vigtig del af holdet.Vores afdeling består af
- Servicecentret, hvor alle IT-henvendelser lander først – her hjælper vi brugere, løser problemer og bestiller hardware og software.
- Driftcentret, hvor vi holder styr på servere, netværk, infrastruktur og arbejdspladser. Vi driver over 2500 pc’er til ansatte og 7000 til undervisning – fordelt på mere end 150 lokationer.
- Digitaliseringsenheden, som understøtter kommunens digitale udvikling med rådgivning, sparring og projektledelse.
Hvad går lærepladsen ud på?
Vi søger en datateknikerelev med speciale i IT-infrastruktur til opstart den 1. august 2025 eller hurtigst muligt derefter.Du kommer til at arbejde både i service og drift, men primært med driftsopgaver – altså de mere tekniske og systemnære ting. Du får masser af praktisk erfaring og en stejl læringskurve – men du er ikke alene: Vi sørger for god oplæring og sparring undervejs.
Du kommer bl.a. til at arbejde med
- Windows Server, Citrix og SAN
- trådløse og kablede netværk
- virtualisering (fx VMware eller lignende)
- IT-drift i stor skala – med masser af variation
- processtyring og dokumentation (vi tager udgangspunkt i ITIL som metode)
Vi ved godt, du ikke kan det hele fra start – men vi håber, du
- er nysgerrig, lærenem og klar på at prøve ting af
- har lyst til at hjælpe andre og give god brugersupport
- er god til at kommunikere – både mundtligt og skriftligt
- kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- bevarer overblikket, selv når der sker meget på én gang
Til gengæld kan vi tilbyde dig
- en læreplads i en dynamisk og fagligt stærk IT-afdeling
- faglige udfordringer og mulighed for at vokse – både teknisk og personligt
- en hverdag med ansvar, variation og god humor
- flextid – så arbejde og fritid kan hænge sammen
- løn og vilkår efter gældende overenskomst
Klar til at kickstarte din karriere?
Har du spørgsmål, så fang vores IT-driftsleder Jesper Bunch Christensen på telefon 96 11 73 61 eller jbc@holstebro.dkVi holder samtaler i uge 25.
Ansøgningsfrist
Søg stillingen online på www.holstebro.dk – senest fredag den 13. juni 2022 kl. 12.00.Medarbejder i Holstebro Kommune
Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.
Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.
I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.