Børnekulturmessen 2026
Sæt kryds onsdag d. 6. maj 2026, kl. 8.30-12.30 på Holstebro Bibliotek
Deltag på workshops - Besøg standene – Hør spændende foredrag – Netværk med dine kollegaer - mød kommunens kulturinstitutioner
Velkommen til Børnekulturmessen i Holstebro.
I 2026 inviterer Børnekulturgruppen igen personale i dagtilbud samt studerende fra relevante uddannelser til en inspirerende dag på Holstebro Bibliotek.
Dagen sætter fokus på børnekultur i Holstebro og giver dig inspiration til nye måder at arbejde med børn, kultur og æstetik i hverdagen.
Program
- 08.30–08.45: Morgensang og velkomst
- 08.45–09.30: Workshop – del 1
- 09.30–09.50: Pause
- 09.50–10.35: Workshop – del 2
- 10.45–11.45: Kunst, pædagogik og magi i hverdagen, v. Hanne Kusk, lektor ved UCN og ph.d. i kunstpædagogik
- 11.45–12.00: Tak for i dag v. Børnekulturgruppen
Programmet er med forbehold for ændringer.
Målgruppe
Dagens program er tilrettelagt for pædagogisk personale i dagtilbud i Holstebro Kommune.
Studerende fra VIA i Holstebro og pædagogisk personale fra SFO’er er også velkomne.
Tilmelding
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding via linket her:
Sidste tilmeldingsfrist 1. maj 2026.
Workshops
Der er to workshoprunder, hvor du får konkret og praksisnær inspiration inden for forskellige genrer.
Hvis I deltager flere fra samme institution, kan det være en fordel at fordele jer på forskellige workshops, så I får mest muligt med hjem.
Du kan møde følgende workshops:
- Sprog og litteratur
Minisjangs kæmpe store sprogkasse – Biblioteket - Bevægelse og dans
Brug musikken i bevægelse med børn – inspiration fra dansens verden - Kunsthåndværk
Kunsthåndværk med børn – inspiration til at tænke ud af boksen, Holstebro Kunstskole - Musik
Musik i hverdagen sammen med børn – inspiration fra Musikmøder - Teater
Teatrets mange muligheder – for børn! v. skuespiller og instruktør Mia Theil Have
Oplæg:
Kunst, pædagogik og magi i hverdagen
v. Hanne Kusk
Hanne Kusk giver indsigt i, hvorfor kunst og æstetiske processer er vigtige i arbejdet med børn, og hvordan de kan blive en naturlig del af hverdagen i dagtilbud.
Med afsæt i sin forskning introducerer hun de syv magiske kunstpædagogiske greb og inspirerer til en legende og undersøgende tilgang i arbejdet med børn. Undervejs skaber små “tankebobler” plads til refleksion over egen praksis.
Om oplægsholderen
Hanne Kusk er lektor ved UCN og ph.d. i kunstpædagogik. Hun leder forskningsnetværket BLÆK med fokus på 0-6-åriges møder med kunst og æstetik.
Hendes forskning tager udgangspunkt i, at alle børn har ret til at møde kunst og kultur, og at æstetiske processer er både legende, udforskende og meningsfulde.
Om Børnekulturmessen
I Børnekulturgruppen brænder vi for at formidle de mange gode børnekulturtilbud i Holstebro Kommune til jer fagfolk, der arbejder med børnene til daglig.
Derfor har vi skabt Børnekulturmessen – en dag med inspiration, konkrete redskaber og nye perspektiver på arbejdet med børn og kultur.
Børnekulturgruppen
Holstebro Kommune
Formål med Børnekulturmessen:
Børne- og Ungepolitikkens fokus på Kunst og kultur
I Børnekulturgruppen brænder vi for at formidle alle de gode børnekulturtilbud der findes i Holstebro Kommune til jer fagfolk, som arbejder med børnene og eleverne til dagligt, og derfor har vi skabt Børnekulturmessen.
Formålet med dagen er, at vise Jer et udpluk af de forløb, I kan booke til jeres institutioner og skoler samt at møde kulturinstitutionerne til en snak om, hvordan I kan samarbejde.
Børnekulturmessen skaber dermed et rum, hvor I kan finde inspiration til jeres arbejde med at understøtte den del af Børne- og Ungepolitikken, som har fokus på Kunst og kultur, herunder at:
- Børn og unge udvikles gennem kunst og kultur.
- Kunst og kultur giver udsyn og identitet på tværs af etniske og sociale skel.
Alle børn og unge skal gøre sig erfaringer med kunst og kultur.
Kontakt:
Spørgsmål kan rettes til Børnekulturgruppens koordinator:
Amanda M. Lauridsen på amanda.lauridsen@holstebro.dk eller tlf. 9611 6922.