Barselsvikar til Autisme botilbud, Center for Psykiatri

Barselsvikar til Autisme botilbud, Center for Psykiatri

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Sportsvejene 6-8 og 10, botilbud for voksne indenfor autismespektret, søger en barselsvikar 30-32 timer i ugen. Vi forventer vikariatet løber til og med april 2027.
Vi er en del af Center for Psykiatri i Holstebro Kommune.


Vikariatet vil primært være på Sportsvej 10, og man skal være indstillet på, ligeledes at have vagter på Sportsvej 6-8 samt i udkørende funktioner.

Ønskes der 37 timer ugentligt, kan der forekomme vagter i det øvrige Center for Psykiatri.

Dine opgaver.

Alle medarbejder på Sportsvejene indgår i den daglige drift og i samarbejdet med og omkring borgerne.
  • Samarbejde med og støtte borgerne i dagligdags aktiviteter (ADL).
  • Planlægge og deltage i sociale og bo-trænings aktiviteter
  • Støtte til madlavning og fællesspisning med borgerne
  • Deltage i opfølgningsmøder og udarbejdelse statusbeskrivelser
  • Varetage kontaktpersonsopgaver og bidrage til faglig udvikling
  • Indgå i samarbejde på tværs af bostederne på Sportsvej 6–8-10 samt i udkørende funktioner.

Arbejdstider.

Vi er døgndækket og alle indgår i vagter i tidsrummet kl 07.00 – 23.00 samt sovende nattevagt fra kl. 23.00 – 07 alle dage inkl. weekender og helligdage. Der er weekendarbejde hver 3. weekend ved 30-32 timer.
Vagtplanerne er kendt 4 uger frem, ligesom det er muligt at komme med ønsker.

Vi ønsker os:

  • En barselsvikar der har eller hurtigt kan tilegne sig, faglig viden og gerne erfaring i samarbejdet med voksne mennesker, som er udfordret at autisme og tillægsdiagnoser mm.
  • En kollega, der er rolig og velovervejet af natur, samt er i stand til at arbejde både i teams og mere selvstændigt, for eksempel i alene vagter.
  • En personlig moden, fagligt velreflekteret kollega og lydhør overfor både borgere og kollegaer.
  • En mødestabile kollega, der også er klar til at hjælpe ved kollegaers fravær grundet kurser o.l.

Hvad tilbyder vi:

  • Indflydelse på hverdagen og opgavevaretagelsen.
  • Supervision hver måned af ekstern supervisor.
  • Vi er en personalegruppe på 18, inkl. vores vagtplanlægger.
  • Engageret og faglig kompetent medarbejdergruppe hvor alle faste medarbejder er faguddannet.
  • Dine kollegaer er hjælpsomme, refleksive og alle tager medansvar på arbejdspladsen.
  • Høj grad af borgerinddragelse, og borgerne er altid medinddraget i egen sag og hverdag.

Ansøgningsfrist torsdag den 9. juli 2026 kl. 12.00, der holdes løbende ansættelsessamtaler.
Tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2026
Løn og ansættelsesvilkår:  ifølge gældende overenskomst samt Ny løn.

Mere information:

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte vores funktionsleder Carina Krogh på telefon 93 54 31 73 eller carina.krogh@holstebro.dk

Deadline for ansøgning

09. juli 2026 12:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med mere end 6.200 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up