Nattevagt til fast stilling på Rydehjemmet, Center for Handicap

Nattevagt til fast stilling på Rydehjemmet, Center for Handicap

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Rydehjemmet søger snarest muligt en medarbejder til en fast nattevagtsstilling på 15 timer pr. uge. Relevant erfaring indenfor området vil være en fordel.

Du kommer til at indgå i et fast team på i alt 5 nattevagter med arbejde hver fjerde weekend i ulige uger. Rydehjemmet er normeret til to nattevagter, hvorfor du aldrig går alene.

Dit rul kommer som udgangspunkt til at have følgende vagter (i et planlægningsøjemed kan der være afvigelser):
Uge 1 - fredag, lørdag, søndag
Uge 2 - fri
Uge 3 - mandag, tirsdag, onsdag, torsdag
Uge 4 - fri
Vagterne ligger som udgangspunkt i tidsrummet kl. 23.00-07.00.

Rydehjemmet er et botilbud med plads til 19 borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. De fleste borgere har brug for støtte og fysisk/ kompenserende hjælp til personlig pleje og omsorg.

Kerneopgaven i Center for Handicap er ”Vi samskaber det kvalificerede hverdagsliv for og med borgeren”. Dette er baseret på en recovery baseret tilgang.
Som nattevagt har du ansvaret for at give beboerne både den bedste afslutning og den bedste start på deres dag, og det er vigtigt at du sætter en stor ære i dette. Du skal være rolig og udvise overblik og du skal kunne møde mange forskellige beboere netop der hvor de er og møde dem på en anerkendende måde.

Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat og består af blandt andet pædagoger, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere.

Løn

Du bliver aflønnet efter reglerne for NY-løn.

Du er velkommen til at kontakte funktionsleder Camilla Thorup Elkjær på telefon 96 11 46 04 på hverdage mellem kl. 9.00-10.00, hvis du har spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 1. maj 2026.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler og ansætter, når rette match er fundet.

Deadline for ansøgning

01. maj 2026 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med mere end 6.200 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up