Pædagog til børnehaven i Grøftekanten

Pædagog til børnehaven i Grøftekanten

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Til de skønne børn i vores børnehave søger vi en pædagog fra 1. juni 2026 eller snarest derefter. Stillingen er fast og på et timetal 34-37 timer.
Du ansættes i huset og stillingen ligger pt. i børnehaveafdelingen.

Du er en engageret, fleksibel, positiv, hjertevarm og faglig kompetent pædagog indenfor 0-6 års området. Måske har du allerede erfaring med arbejdet i en børnehave eller du er nyuddannet – vi tager gerne imod ansøgninger fra begge.

Du kan i samarbejde med kollegaerne tilrettelægge en målrettet og udviklende hverdag i fast struktur og tryghed samt skabe nære relationer til børnene.

Du arbejder fagligt og målrettet med fokus på børns udvikling og dokumentation af arbejdsgang og evaluering – du arbejder efter principperne i De Utrolige År i praksis.

Du brænder for at gøre en forskel og ønsker at give børnene de allerbedste rammer for læring, trivsel og udvikling.

I Grøftekanten vil du få et spændende job med variation, et positivt og dynamisk arbejdsmiljø og tæt samarbejde med gode kolleger dels på stuen og også på tværs af huset. Du får mulighed for at deltage i kompetenceudvikling på dagtilbudsområdet sammen med dine kollegaer.

Kvaliteten i løsningen af kerneopgaven i Grøftekanten hænger i høj grad sammen med voksenrollen. Derfor bedes du i din ansøgning give et bud på, hvordan du kan bidrage hertil.

Grøftekanten er en daginstitution med børn i alderen 0-6 år fordelt på 3 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper.
Vi er en aktiv institution, som i hverdagen lægger vægt på bl.a. leg, et varieret og kvalitativt udeliv, kreative udfoldelser og oplevelser, sang og bevægelse.

Du vil blive en del af teamet i Grøftekanten. Vi er et hus med høj faglighed og har en professionel og engageret tilgang til praksis. Vores indfaldsvinkel til børns udvikling er målrettet og kontinuerlig så alles potentiale foldes ud. Vi arbejder i teams, også på tværs af huset. Vi udnytter hinandens ressourcer og reflekterer over vores samlede praksis.

Grøftekanten er beliggende i Tvis, ca. 7 km fra Holstebro.

Eventuelle spørgsmål til stillingen

kan rettes til leder Trine Simonsen på telefon 21 34 86 52 eller souschef Trine Frandsen på telefon 96 11 58 60.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

Vi glæder os til at modtage din elektroniske ansøgning vedhæftet eksamensbevis og eventuelle udtalelser senest 27. april 2026 kl. 9.

Samtaler finder sted den 29. april 2026 fra kl. 13.

 

Deadline for ansøgning

27. april 2026 12:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med mere end 6.200 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up