Social- og sundhedsassistent til aftenvagtsteamet på Parkvænget

Social- og sundhedsassistent til aftenvagtsteamet på Parkvænget

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Social- og sundhedsassistent til aftenvagtsteamet på Parkvænget – 30-37 timer pr. uge efter aftale.

Vil du være en del af et fagligt stærkt team, hvor nærvær, kvalitet og samarbejde er i fokus? Så er det måske dig vi søger

Vi søger en social- og sundhedsassistent til vores aftenvagtsteam ved Plejeboligerne Parkvænget. Stillingen er på 30-37 timer pr. uge med vagt hver 2. weekend.

Ansættelsesstart

1. maj 2026 eller snarest derefter.

Om Parkvænget

Parkvænget er opdelt i tre huse – A, B og C – med i alt 56 boliger.
Hus C er et mindre hus med 8 boliger og fungerer samtidig som praktiksted for social- og sundhedshjælper- samt social- og sundhedsassistentelever. Der samarbejdes tæt med de 2 andre huse

Vi har eget køkken, som leverer mad til de enkelte afdelinger, samt servicemedarbejdere, der varetager rengøringsopgaverne.
Sygeplejegruppen sikrer sygeplejedækning på hverdage fra kl. 7.00-15.00. Herefter varetages opgaverne af social- og sundhedsassistenter, som kan tilkalde hjemmesygeplejen ved behov.

På Parkvænget samarbejder vi med beboeren om at skabe et meningsfuldt og værdigt liv gennem tillid, faglighed og selvbestemmelse.
Vi vægter faglighed og samarbejde høj og arbejder ud fra det professionelle samarbejder, fælles sprog, fælles rammer og fælles mindset.

Dine opgaver vil bl.a. være

  • At yde pleje og omsorg til vores beboere
  • Varetage medicinadministration og dokumentation
  • Observere, handle og koordinere i akutte situationer
  • Samarbejde med kolleger, beboere, pårørende og andre faggrupper

Vi søger dig, som

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Arbejder selvstændigt og har overblik
  • Er fagligt velfunderet og god til at samarbejde
  • Møder beboere og kolleger med respekt, ro og nærvær

Vi tilbyder

  • Et godt introduktionsforløb og faglig sparring
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet og arbejdsglæde
  • Stor indflydelse på egen vagtplan og timeantal
  • Et positivt og udviklingsorienteret arbejdsmiljø

Vil du høre mere?

Kontakt leder Maj-Britt Friborg på telefon 96 11 43 89 eller understøttende leder Michelle Kirk på telefon 96 11 44 01.

Ansøgningsfrist

20. april 2026.
Samtaler afholdes løbende.
 

Deadline for ansøgning

20. april 2026 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med mere end 6.200 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up