Administrativ medarbejder til Sekretariatet i Videncenter Børn & Unge

Administrativ medarbejder til Sekretariatet i Videncenter Børn & Unge

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Vil du være frontperson og en central del af en organisation, der hver dag arbejder for at skabe de bedste betingelser for børn og unges trivsel og udvikling? Trives du i en hverdag med variation, ansvar og mange kontaktflader? Så er det måske dig, vi søger til vores sekretariat.

Om stillingen

Som administrativ medarbejder i Videncenter Børn og Unge bliver du en del af sekretariatet , hvor du understøtter både ledelse og kollegaer i deres daglige arbejde. Du får en alsidig rolle med både faste driftsopgaver og løbende ad hoc-opgaver -  og du vil opleve en hverdag, hvor to dage ikke er ens.

Videncentret arbejder tværfagligt med indsatser for børn og unge i alderen 0 - 18 år i tæt samarbejde med dagtilbud, skoler og familieområdet. Du vil derfor få en bred kontaktflade til mange forskellige faggrupper, herunder psykologer, inklusionsvejledere, ressourcepædagoger, talehørekonsulenter, ergoterapeut, læsekonsulent og ledelse.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Frontperson med daglig administrativ support og servicering af kollegaer
  • Telefonbetjening og håndtering af henvendelser fra borgere og kollegaer
  • Journalisering og registrering af datamateriale ifm. Lettilgængeligt Behandlingstilbud
  • Udsendelse af digital post til borgere
  • Indhentning og fremsendelse af sagsakter hos relevante instanser f.eks. tidligere kommune, sygehus, speciallæge mm.
  • Behandle og fordeling af post i afdelingens postkasse – herunder journalisering
  • Have kendskab til GDPR og være god til at tilegne dig ny viden om lovgivning
  • Praktiske opgaver som bestilling af kontorartikler og lettere køkkenopgaver
  • Ad hoc-opgaver på tværs af sekretariatet

Din profil

Vi forestiller os, at du er en struktureret og yderst serviceminded person, som trives i en dynamisk hverdag med mange opgaver og afbrydelser. Du motiveres af at skabe overblik og få tingene til at glide – også når tempoet er højt.

Vi lægger vægt på, at du:
  • Har gode IT-kompetencer og lyst til at udvikle dem yderligere
  • Trives i en hverdag med mange forskelligartede opgaver og skiftende prioriteringer
  • Er god til at bevare overblikket, kan arbejde selvstændigt i højt tempo
  • Er smilende, imødekommende med en samarbejdsorienteret tilgang
  • Har lyst til at have mange kollegaer
  • Er videbegærlig, nysgerrig og åben for nye måder at løse opgaver på

Dine kvalifikationer

  • Relevant administrativ uddannelse – gerne inden for kontorområdet
  • Erfaring med administrative opgaver, gerne indenfor offentlig administration
  • Rutineret IT-bruger, fx i Office-pakken og gerne kendskab til SBSYS
  • Solid forståelse for administrative arbejdsgange

Det tilbyder vi

  • En grundig introduktion og oplæring til dine opgaver
  • Høj faglig sparring
  • Tæt samarbejde med engagerede og hjælpsomme kollegaer
  • En uformel og positiv arbejdskultur
  • Positive samarbejdsrelationer, både tværfagligt og i eget team
  • Et team, der er åbne for ”nye øjne” på opgaveløsningen
  • Mulighed for at præge og udvikle opgaveløsningen
  • En fleksibel hverdag ift. prioritering af arbejdsopgaver

Praktiske oplysninger

  • Stillingen er som udgangspunkt på 20 timer ugentligt
  • Forventet tiltrædelse senest 1. juni 2026
  • Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst

Ansøgningsfrist

20. april 2026 kl. 8.00.
Vi forventer at holde samtaler den 23. april 2026

Vil du vide mere?
Du velkommen til at kontakte leder af Videncenter Børn og Unge, Anne-Mette Vendelbo på telefon 51 56 72 45.

Vi glæder os til at høre fra dig

 

Deadline for ansøgning

20. april 2026 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med mere end 6.200 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up