Pædagog til Område Koglehuset

Pædagog til Område Koglehuset

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
børnehaven, hvor legen viser vej, og relationerne skaber tryghed

Kan du se det lille menneske bag den store reaktion?
Kan du blive nysgerrig, når et barn reagerer på en måde, der udfordrer dig?
Kan du lege med, være tydelig, skabe ro – og samtidig stoppe op og spørge: “Hvad fortæller barnet os lige nu?”
Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en pædagog til en fast stilling på 32 timer. Man ansættes til hele området, men pt. er stillingen i Koglehusets børnehave.

Hos os er pædagogik noget, vi gør – ikke bare noget, vi taler om.
Vi tror på, at børn udvikler sig i trygge relationer, legende fællesskaber og nærværende læringsmiljøer.
Derfor arbejder vi undersøgende med vores praksis. Vi observerer, reflekterer, giver hinanden feedback og er nysgerrige på, hvad vi selv kan gøre, når noget bliver svært.

For os er det vigtigt at kunne se

Barnet bag adfærden - Behovet bag reaktionen - Muligheden bag udfordringen.
Vi arbejder med børneperspektivet, deltagelsesmuligheder, relationskompetence og fællesskaber – og vi ved, at den voksne er en vigtig del af det pædagogiske læringsmiljø.

Vi leder efter dig, der…

  • er uddannet pædagog og brænder for børnehavebørn
  • er nysgerrig på børns perspektiver og udvikling
  • kan omsætte din faglighed til handling i hverdagen
  • tør være undersøgende på egen praksis – også når noget ikke lykkes
  • kan skabe både tryghed, struktur, leg og retning
  • har blik for både det enkelte barn og børnefællesskabet
  • har lyst til at samarbejde med forældrene og ser dem som en vigtig medspiller
  • har gode samarbejdsevner, giver feedback og har lyst til at blive klogere sammen med dine kollegaer
Du behøver ikke kunne det hele, men du skal have lyst til at lære, reflektere og tage ansvar for den pædagogiske opgave.

Og så må du gerne kunne lide…

  • at sidde på hug i en vigtig samtale om en regnorm
  • at lade dig invitere ind i en leg, du ikke helt forstår endnu
  • at få mudder på knæene og bållugt i håret
  • at fjolle – og bagefter være den voksne, der hjælper børnene med at finde ro

Om os

Vi er omkring 45 medarbejdere fordelt på tre matrikler:  Skovbørnehaven Myretuen, Koglehuset og Børnehuset Lægårdvej
Tre forskellige huse – med en fælles kerneopgave: “Et godt sted at være – et trygt sted at lære.”

Vi vil være et sted, hvor børnene trives, udvikler sig og oplever, at de hører til – og hvor medarbejderne har lyst til at være. Et sted med blik for fagligheden og arbejdet med DUÅ, ICDP, Den styrkede pædagogiske læreplan og bredere børnefællesskaber.

Vi tilbyder

  • en hverdag med masser af leg, relationer og faglige udfordringer
  • engagerede kollegaer, der vil hinanden
  • en stærk kultur med plads til refleksion, feedback og faglig udvikling
  • mulighed for at bringe dine egne kompetencer i spil
  • et fælles ansvar for børnenes trivsel, udvikling og deltagelse
     
Opstart: 1. oktober eller snarest derefter

Ansøgningsfrist: 17. september 2026

Samtaler: Vi forventer at afholde samtaler den 22. september 2026

Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst

Vil du vide mere - så kontakt os gerne

Leder Kirsten Mærsk Sandholm        
Telefon 21 34 80 90                                     

Viceleder Maria Bak Foldager
Telefon 21 48 78 42

Vi glæder os til at høre fra dig
 

Deadline for ansøgning

17. september 2026 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med ca. 6000 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up