Kreativ pædagogisk medarbejder til Sevel SFO

Kreativ pædagogisk medarbejder til Sevel SFO

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Vi søger en kreativ pædagogisk medarbejder, der kan gøre fritiden til dagens bedste tidspunkt
– er det dig?

Tidsbegrænset på ca. 22 timer om ugen frem til 30. juni 2027.
Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest muligt

Vil du være med til at udvikle en SFO, hvor børnenes idéer bliver til virkelighed?
I Sevel SFO tror vi på, at fritiden er noget helt særligt. Når skoledagen slutter, begynder et frirum, hvor børn skal have mulighed for at lege, skabe, fordybe sig, udfordre sig selv og være en del af stærke fællesskaber. Derfor søger vi en pædagogisk medarbejder, som har lyst til at være tæt på børnene og møde dem med nysgerrighed, engagement og blik for deres perspektiver. En medarbejder, der ser muligheder frem for begrænsninger, og som kan omsætte børnenes interesser til aktiviteter, der skaber glæde, fællesskab og udvikling.
Vi er i gang med en spændende udvikling af Sevel Landsbyordning. Derfor ønsker vi kolleger, som vil være med til at præge retningen – ikke blot passe ind i den. Hos os får du mulighed for at bringe dine idéer, din personlighed og dine særlige kompetencer i spil sammen med engagerede kolleger, der tror på, at vi lykkes bedst, når vi udvikler os i fællesskab.

Vi arbejder med

  • stærke børnefællesskaber
  • deltagelsesmuligheder for alle børn
  • fritidspædagogik med leg, kreativitet, bevægelse og fordybelse
  • nærværende voksne, der deltager aktivt i børnenes hverdag
  • børnenes perspektiver som udgangspunkt for aktiviteter og relationer.


Måske kan du bidrage med…


Vi håber, at du kan genkende dig selv i én eller flere af disse beskrivelser:
  • Du får idéer, når børn får idéer, og du har lyst til at bygge videre på deres nysgerrighed.
  • Du kan gøre en almindelig eftermiddag til noget særligt – måske med et kreativt værksted, et bål, en skattejagt, et rollespil, en musikaktivitet eller noget helt sjette.
  • Du har kreative eller kunstneriske kompetencer, som inspirerer børn til selv at skabe, eksperimentere og udtrykke sig.
  • Du har lyst til at være aktiv sammen med børnene – bygge huler, spille bold, tegne, male, synge, danse eller finde på nye lege.
  • Du ved, at de bedste aktiviteter nogle gange opstår spontant, fordi du er optaget af det, børnene er optaget af.
  • Du er god til at skabe relationer og fællesskaber, hvor alle børn oplever, at de har en betydningsfuld plads.
  • Du bidrager positivt til samarbejdet med kolleger og forældre og ser værdien i at udvikle praksis sammen.

Vi søger en medarbejder med pædagogisk erfaring – gerne en uddannet pædagogisk assistent (PAU) eller en med erfaring fra SFO. Det vigtigste er, at du møder børnene med engagement, nærvær og lyst til at skabe en meningsfuld fritid.

Vi forventer, at du

  • har erfaring med eller interesse for pædagogisk arbejde med børn
  • møder børn med energi, varme og nysgerrighed
  • er initiativrig og kan omsætte idéer til aktiviteter
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig være en aktiv del af et stærkt fællesskab
  • ser samarbejdet med børn, kolleger og forældre som en naturlig del af hverdagen
  • har lyst til at udvikle både aktiviteter, relationer og dig selv.


Derfor skal du vælge Sevel SFO

  • En arbejdsplads med høje ambitioner for fritidspædagogikken og børnenes fællesskaber.
  • Stor frihed til at bringe dine idéer, interesser og kreative kompetencer i spil.
  • Engagerede kolleger, der deler viden, hjælper hinanden og udvikler praksis sammen.
  • Et tæt samarbejde mellem skole, SFO og børnehave, hvor barnets hele dag er i fokus.
  • En nærværende ledelse, der prioriterer faglig sparring, udvikling og tillid tæt på den pædagogiske praksis.
Hvis du kan give børnene lyst i øjnene når de siger: "Skal vi ikke gøre det igen i morgen?" – så håber vi, at du sender os en ansøgning.

Ansøgning

Stillingen er på ca. 22 timer om ugen med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest muligt.
Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest mandag d. 3. aug.
Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 6. aug. fra 10-14.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Solveig Dyhr Sønderskov20 95 39 35 eller på mail: solveig.dyhr.sonderskov@holstebro.dk

Deadline for ansøgning

03. august 2026 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med mere end 6.200 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up