Pædagog til børnehaven i Daginstitutionen Filosoffen

Pædagog til børnehaven i Daginstitutionen Filosoffen

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Hvad hvis vi tog os tid til at undre os sammen med børnene?
 

Daginstitutionen Filosoffen søger en pædagog til børnehaven

Et spørgsmål, der bliver ved med at vende tilbage. En leg, der udvikler sig i en helt ny retning. En uenighed, der åbner for nye perspektiver. Et barn, der pludselig opdager noget, ingen andre havde set.

I Filosoffen er børneperspektivet og det tidlige fællesskab omdrejningspunktet for vores pædagogiske arbejde. Vi arbejder med filosofisk omsorg, hvor relationer, nærvær, undren og respekt for barnets perspektiv danner grundlaget for hverdagen.

Vi tror på, at børn udvikler sig, når de får mulighed for at undre sig, stille spørgsmål, lege, undersøge og være betydningsfulde deltagere i fællesskabet.

Her må man godt stille spørgsmål

Vi er nysgerrige på børnenes tanker – også de tanker, der ikke altid har et enkelt svar.

Hvad nu hvis...? Hvorfor gør vi egentlig sådan? Kan man være venner på forskellige måder? Hvad betyder det at høre til?

Vi forventer ikke, at du har alle svarene. Vi forventer, at du har lyst til at undersøge dem sammen med børnene.

Med afsæt i Holstebro Kommunes målsætning om Bredere Børnefællesskaber arbejder vi målrettet med læringsmiljøer og fællesskaber, hvor alle børn kan deltage ud fra deres egne forudsætninger. Vi ser mangfoldighed som en styrke og arbejder for, at hvert barn oplever at høre til, bidrage og udvikle sig.

Pædagogik med både ro og fuld fart

Hos os favner pædagogikken
  • fra det konkrete i børnehavens hverdagsliv til det åbent undersøgende
  • fra æstetiske og rolige miljøer til glædesfyldt motorisk udfoldelse
  • fra udviklingsprojekter til nærvær i hverdagens små øjeblikke
  • fra fordybelse, nærhed og lytten til begejstring, energi og legende fællesskaber
  • fra barnets egne erfaringer og perspektiver til guidning, tryg struktur og tydelig pædagogik.

Vi vil give børnene tid og plads til at undre sig, stille spørgsmål og gå på opdagelse i verden. Med nærvær, omsorg og mulighed for fordybelse skaber vi rammer, hvor deres egne tanker og oplevelser kan få plads.

Samtidig skaber vi plads til leg, bevægelse, venskaber og fællesskaber, hvor børnene kan øve sig i at se verden fra flere perspektiver og opleve, at deres bidrag har betydning.

Vi leder efter dig, der

  • arbejder undersøgende, reflekteret og med faglig begrundelse
  • er nysgerrig på både din egen og dine kollegaers praksis
  • værdsætter nærvær, omsorg og plads til både fordybelse og fællesskab
  • har lyst til at arbejde med filosofisk omsorg, børns undren og deltagelse i fællesskaber
  • ser forældresamarbejdet som en central del af det pædagogiske arbejde.

Måske er du erfaren. Måske er du nyuddannet. Det vigtigste for os er, at du kommer med faglighed, nysgerrighed og lyst til at gøre en forskel for børnene.

Du bliver en del af et fagligt fællesskab

Vi arbejder i teams, på tværs af teams og på tværs af hele huset. Derfor forventer vi også, at du kan indgå fleksibelt i hele institutionen, når det er nødvendigt.

Filosoffen har et udvidet samarbejde med VIA University College i Holstebro med fokus på koblingen mellem pædagogisk praksis og professionsviden. Alle pædagoger skal kunne indgå aktivt i dette samarbejde.

Praktisk
Vi søger pr. 1. oktober 2026 eller snarest derefter en pædagog til børnehaven på 34-37 timer.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

15. september 2026 kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Læs mere om os på Daginstitutionen Filosoffens hjemmeside.

Har du spørgsmål,

er du velkommen til at kontakte
  • viceleder Iben Wiborg Andersen, telefon 96 11 54 10 eller
  • pædagogisk leder Jette Stenger Føhns, telefon 96 11 63 52

Måske er det dig, vi mangler i Filosoffen?

Deadline for ansøgning

15. september 2026 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med ca. 6000 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up