Vi søger vores næste Knowledge Manager & IT-Supporter

Vi søger vores næste Knowledge Manager & IT-Supporter

Staben
  • Print
  • Forstør tekst

Vil du være bindeleddet mellem viden, systemer og mennesker?

Vi søger en engageret og struktureret medarbejder, der både kan sikre, at vores organisation arbejder effektivt med videndeling – og samtidig yde kompetent IT-support til vores kollegaer i hverdagen.

Om stillingen

Stillingen kombinerer to vigtige funktioner
  • Knowledge Management
    • Aktivt indsamler viden fra brugere, kollegaer og servicesager og omsætte den til konkrete vidensposter.
    • Skrive og opdatere dokumentation, vejledninger og best practices, så kollegaer hurtigt kan finde svar.
    • Sikre at viden ikke blot gemmes, men også anvendes aktivt i vores arbejdsprocesser og beslutninger.
    • Bidrage til at skabe en kultur, hvor deling af viden er en naturlig del af hverdagen.
    • Daglig superbruger/Systemadministrator for servicemanagement systemet (TopDesk) - både sagsstyring, opsætning og vidensposter.
  • IT-Support
    • Yde 1st og 2nd levelsupport til medarbejdere (hardware, software, netværk, systemadgange m.m.).
    • Fejlsøge og løse daglige IT-udfordringer i tæt samarbejde dine kollegaer
    • Vedligeholde brugerkonti, adgangsstyring og IT-udstyr.

Din profil

Vi forestiller os, at du
  • Har erfaring med IT-support og kendskab til almindelige IT-miljøer blandt andet Citrix.
  • Trives med at skrive og formidle viden klart og brugervenligt.
  • Arbejder struktureret og kan omsætte komplekse problemstillinger til enkle løsninger.
  • Er serviceminded, nysgerrig og opsøgende – du venter ikke på at viden kommer til dig, men indhenter den aktivt.
  • Er en teamplayer, der forstår at koble teknisk indsigt med forretningsmæssige behov.
  • Kendskab til TopDesk en fordel.

Vi tilbyder

  • En alsidig rolle, hvor du får indflydelse på, hvordan vi arbejder med både viden og IT.
  • Mulighed for at præge udviklingen af vores interne processer og digitale værktøjer.
  • Et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet, humor og gode kollegaer.
  • Fleksibilitet og faglig udvikling.

Hvem er vi?

IT- og Digitaliseringsafdelingen i Holstebro Kommune består af 26 dedikerede medarbejdere fordelt på tre teams. Vi arbejder tæt sammen – og du bliver en vigtig del af holdet.

Vores afdeling består af
  • IT Servicecentret, hvor alle IT-henvendelser lander først – her hjælper vi brugere, løser problemer og bestiller hardware og software.
  • Driftscentret, hvor vi holder styr på servere, netværk, infrastruktur og arbejdspladser. Vi driver over 2500 pc’er til ansatte og 7000 til undervisning – fordelt på mere end 150 lokationer.
  • Digitaliseringsenheden, som understøtter kommunens digitale udvikling med rådgivning, sparring og projektledelse.

Løn og ansættelse

Stillingen er på fuld tid med start snarest muligt og lønnen følger gældende overenskomst.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning afsted og bliv en del af vores team!

Frist

Søg den online senest den 12. september 2025 kl. 1200.

Vil du vide mere:
Er du velkommen til at kontakte IT-Serviceleder Lene von Seelen på telefon 96 11 73 51 eller på mail lene.von.Seelen@holstebro.dk.

Ansættelsessamtaler afholdes den 17. september mellem kl. 10.00-15.30.
Invitationer til samtale vil blive sendt den 15. september. Tjek eventuel spamfilter.

 

Deadline for ansøgning

12. september 2025 12:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med mere end 6.200 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up