Pædagog til specialgruppe i daginstitutionen Filosoffen
Brænder du for at skabe meningsfulde fællesskaber – også for børn i udsatte positioner?
Daginstitutionen Filosoffen søger en fagligt velfunderet og engageret pædagog til vores specialgruppe snarest muligt, og senest 1. november 2025.
Stillingen er på 34-37 timer ugentligt.
Filosoffen er en integreret daginstitution beliggende centralt i Holstebro. Her arbejder vi med afsæt i filosofisk omsorg, et ressourcefokuseret menneskesyn og en tro på, at alle børn har ret til deltagelse i børnefællesskaber.
Som John Dewey sagde
"Education is not preparation for life; education is life itself."
Vi ser læring og udvikling som noget, der sker i fællesskab – i hverdagen, i relationerne, og i dialogen.
I Filosoffen bliver du en del af et team, som arbejder tæt sammen om at skabe trygge, udviklende og inkluderende læringsmiljøer for børn, der har brug for en særlig pædagogisk indsats. Derfor arbejder vi aktivt med faglig sparring, refleksion og velargumenterede pædagogiske beslutninger. Vores pædagogiske praksis er bygget op om struktur, tydelighed og forudsigelighed.
Vores pædagogik er blandt andet inspireret af John Dewey og Filosofisk Omsorg, hvilket betyder at vi har fokus på faglig refleksion, imødekommenhed og meningsfulde oplevelser.
Vi tror på, at børn lærer og udvikler sig bedst i fællesskaber, hvor de bliver taget alvorligt og mødt med fokus på deres nysgerrighed og ressourcer.
Vi ved at vores sprog og handlinger har betydning for vores praksis.
I Filosoffen er vi optaget af om ”vi tror det…” eller ”vi ved det…”
Vi søger en pædagog, som
- Har erfaring eller interesse for arbejdet i specialgrupper og med børn i udsatte positioner
- Arbejder ressourcefokuseret og ser muligheder frem for begrænsninger
- Er reflekterende, samarbejdende og nysgerrig på egen og kollegaers praksis.
- Har kendskab til – eller lyst til at arbejde med – Filosofisk Omsorg
- Har en grundlæggende tro på, at relationer og fællesskab er fundamentet for børns trivsel
- Kan arbejde selvstændigt men også i tæt teamsamarbejde
Vi tilbyder
- En pædagogisk kultur med højt fagligt engagement
- Mulighed for faglig udvikling og sparring i en refleksiv praksis
- En arbejdsdag fyldt med mening, nærvær og pædagogisk nysgerrighed
- En arbejdsplads hvor professionel adfærd og velargumenterede handlinger er fundamentet.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst.Ansøgningsfrist
Onsdag den 24. september 2025 kl. 8.00.Samtaler forventes afholdt mandag den 29. september 2025 om eftermiddagen.
Vil du vide mere
Læs mere om os på Daginstitutionen Filosoffens hjemmesideEller kontakt konstitueret institutionsleder Iben Andersen på telefon 96 11 54 10 eller pædagogisk leder Jette Føhns på telefon 96 11 63 52.
Vi glæder os til at høre fra dig, der tør stille spørgsmål, er fagligt nysgerrig og vil gøre en forskel for børn i udsatte positioner.
Medarbejder i Holstebro Kommune
Holstebro Kommune er med mere end 6.200 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk