Underviser til Sprogcenter Nordvestjylland - Barselsvikariet

Underviser til Sprogcenter Nordvestjylland - Barselsvikariet

Kultur, Erhverv og Arbejdsmarked
  • Print
  • Forstør tekst
Sprogcenter Nordvestjylland er et sprogcenter for nye internationale borgere i Holstebro, Struer og Lemvig Kommuner. Vi tilbyder et gratis og nøje sammensat tilbud om dansk for nye medborgere i det danske samfund med en strategi og retning udarbejdet af sprogcentret og dets medarbejdere igennem en længere årrække.

Vores mere end 30 års erfaring, høje faglighed og individuelle tilgang til kursisterne sikrer ikke kun en danskuddannelse, der fører den enkelte frem til et højt funktionelt sprogniveau. Den kulturelle og samfundsmæssige læring er lige så vigtig i forløbets tilrettelæggelse. Og det begynder med dansk!
Vi er p.t. 28 ansatte og omkring 500 kursister.

Kvalifikationer

Vi søger en underviser, som har forudsætninger for og interesse i at arbejde i et interkulturelt voksenundervisningsmiljø på en stærkt udviklingsorienteret skole, med store krav til pædagogisk og didaktisk kunnen og fleksibilitet, da vi står til rådighed med vores kompetencer og kapacitet, hvor der er brug for det.

Vi søger én med læreruddannelse med linjefag i sprog eller relevant bachelor med sprog.

Via dette link kan du læse en jobbeskrivelse, som vi vil bede ansøgere læse som grundlag for en ansøgning – Min arbejdsplads på Sprogcenter Nordvestjylland

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med Uddannelsesforbundet.

Tiltrædelse

Senest 1. oktober 2025.

Varighed

Indtil ca. 31. maj 2026

Arbejdstid

37 timer pr. uge.

Ansøgningsfrist

Torsdag, den 14. august, kl.23.00.
Samtalerne afholdes i uge 34.

Yderligere oplysninger

Fås ved henvendelse til afdelingsleder Jarka Hansen, telefon 51 66 05 04.

Ansøgere bedes i ansøgningen medsende uddannelsesbeviser og udtalelser.


 

Deadline for ansøgning

14. august 2025 12:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med mere end 5.500 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up