Informationer til børn, unge og forældre i forbindelse med Lettere behandling
Du kan læse, hvilke oplysninger vi indhenter, behandler, opbevarer og deler i forbindelse med et Lettere behandlingstilbud/-forløb her
Forældremyndighedsindehavere til børn og unge under 15 år giver på vegne af barnet mundtligt samtykke til, at der afholdes en screeningssamtale. Screeningsaftalen afholdes for at vurdere, om barnet/den unge er i målgruppen for et lettilgængeligt behandlingstilbud og afklare, hvilket behandlingstilbud, som er det rette.
Unge, som er fyldt 15 år giver selv mundtligt samtykke. Forældremyndighedsindehavere skal inddrages og informeres i samme omfang som den unge.
Samtykket gives på baggrund af mundtlige informationer givet i forbindelse med forsamtalen. Samtykket er frivilligt.
Ønsker du at trække dit samtykke tilbage, skal du kontakte din/jeres behandler i tilbuddet.
Forældremyndighedsindehavere til børn og unge under 15 år giver på vegne af barnet mundtligt samtykke til den tilbudte behandling.
Unge, som er fyldt 15 år, giver selv mundtligt samtykke. Forældremyndighedsindehavere skal inddrages og informeres i samme omfang som den unge.
Samtykket gives på baggrund af mundtlige informationer givet i forbindelse med screeningssamtalen.
Hvis behandleren undervejs i forløbet vurderer, at der skal ændres i den aftalte plan for behandlingen/forløbet, skal I informeres og herefter give fornyet samtykke til behandling.
Samtykke til behandling er frivilligt.
Ønsker du at trække dit samtykke tilbage, skal du kontakte din/jeres behandler i tilbuddet.
Forældremyndighedsindehavere til børn og unge under 15 år giver på vegne af barnet mundtligt samtykke til, at barnets/den unges praktiserende læge kan orienteres ved opstart og afslutning på behandling/forløb.
Formålet er at videregive relevante helbredsoplysninger om barnet/den unge og at tage hensyn til, at forældrene ikke skal være de primære bærere af informationen mellem relevante aktører.
Unge, som er fyldt 15 år, giver selv mundtligt samtykke.
Samtykket er frivilligt. Ønsker du at trække dit samtykke tilbage, skal du kontakte din/jeres behandler i tilbuddet.
Hvis behandler finder det relevant at inddrage andre sundhedspersoner (eksempelvis Børne- og Ungepsykiatrien), PPR, barnets/den unges skole (dagtilbud?), Familiesektionen eller andre, som har hjemmel i anden lovgivning end sundhedsloven, vil behandleren kontakte jer og orientere og begrunde dette.
Samtykke til videregivelse/indhentning af oplysninger skal være skriftligt og specifikt, og I vil derfor modtage samtykkeerklæring til underskrift, hvis det bliver aktuelt.
Samtykket er frivilligt.
Ønsker du at trække dit samtykke tilbage, skal du kontakte din/jeres behandler i tilbuddet.
Det er kun den aktuelle behandler i det lettilgængelige behandlingstilbud, der arbejder i barnets/den unges sag. Behandlere har pligt til at føre journal i forbindelse med behandlingen/forløbet.
Behandleren bliver administrativt understøttet af en sekretær, som bl.a. udsender spørgeskemaer via digital post fra barnets sag.
Det er muligt at frabede sig, at sundhedspersoner slår op i journalen. Dette kan i praksis få konsekvenser for, om der kan tilbydes behandling, da journalen er et arbejdsredskab, der blandt andet understøtter god og sikker behandling.
Reglerne om aktindsigt i journaler i tilbuddet er reguleret af sundhedslovens §§ 14,17 og 36-39, VEJ nr 9343 af 21/05/2025, afsnit 6.3 og 10.2.3 og VEJ nr 9118 af 26/01/2022, afsnit 3-7.
Hvem har ret til aktindsigt:
Forældremyndighedsindehavere har ret til aktindsigt efter sundhedslovens regler.
Forældre, som ikke har del i forældremyndigheden, har efter forældreansvarsloven §23 ret til at blive orienteret om barnets eller den unges forhold, hvis de beder behandlingstilbuddet om det. Dette gælder dog ikke, hvis kommunen eller en sundhedsperson i tilbuddet vurderer, at orienteringen antages at være til skade for barnet.
Aktindsigt for 5-14-årige og forældremyndighedsindehavere
Forældremyndighedsindehavere til et barn eller en ung under 15 år har som udgangspunkt ret til aktindsigt i barnets eller den unges patientjournal. Dette følger af sundhedslovens § 14 sammenholdt med de almindelige regler i forældreansvarsloven. Forældremyndighedsindehavere har pligt til at drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesser og behov. Børn og unge under 15 år skal ikke spørges eller give tilladelse til, at deres forældre får aktindsigt.
En mindreårig under 15 år vil også have ret til aktindsigt, hvis kommunen eller en sundheds-person i tilbuddet vurderer, at barnet /den unge er tilstrækkeligt moden til at kunne forstå og håndtere oplysningerne.
Hvis forældremyndighedsindehaverne modsætter sig, at et barn eller en ung under 15 år får aktindsigt, bør kommunen eller en sundhedsperson i tilbuddet vurdere, om der er grundlag for at afvise, at barnet får aktindsigt.
Aktindsigt for 15-17-årige og forældremyndighedsindehavere
Når en ung er fyldt 15 år, har den unge ret til aktindsigt i sin egen patientjournal. Da mindreårige er under forældremyndighed, har forældremyndighedsindehaveren som udgangspunkt også fortsat ret til aktindsigt i den 15-17-åriges patientjournal. Også her gælder sundhedslovens regler sammenholdt med de almindelige regler i forældreansvarsloven. Forældremyndighedsindehavere har pligt til at drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesser og behov.
Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) fører tilsyn med det kommunale behandlingstilbud og heri ansatte autoriserede sundhedspersoner, som er autoriseret efter autorisationsloven.
Klage over den sundhedsfaglige behandling i tilbuddet
Der kan klages over den sundhedsfaglige behandling i tilbuddet. Her gælder sundhedslovgivningens almindelige regler om klageadgang og tilsyn med sundhedsfaglig behandling.
Borgerens klage over den sundhedsfaglige behandling sendes til Styrelsen for Patientklager (STPK) gennem deres hjemmeside.
Den unge eller forældrene kan også kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) med en bekymringshenvendelse, dvs. uden at indgive en egentlig klage.
Klage over kommunens rammer for tilbuddet
Borgerne kan klage over serviceniveauet i behandlingstilbuddet til kommunen. Det kan være over indholdet i tilbuddet, fx hvilke indsatser, der tilbydes, og hvor lang ventetiden er.
Klage over afslag på aktindsigt
Forældre kan klage over et eventuelt afslag på aktindsigt i deres barns journal til STPK (Styrelsen for Patientklager).
Det er kun den aktuelle behandler i det lettilgængelige behandlingstilbud, der arbejder i barnets/den unges sag. Behandlere har pligt til at føre journal i forbindelse med behandlingen/forløbet.
Behandleren bliver administrativt understøttet af en sekretær, som bl.a. udsender spørgeskemaer via digital post fra barnets sag.
Det er muligt at frabede sig, at sundhedspersoner slår op i journalen. Dette kan i praksis få konsekvenser for, om der kan tilbydes behandling, da journalen er et arbejdsredskab, der blandt andet understøtter god og sikker behandling.