Dagplejere til Mejrup og Borbjerg
Er det mon lige dig vi mangler?
Vi søger dagplejere – så NU har du muligheden.
Du skal være glad for at arbejde med børn samt have lyst til at samarbejde med forældre, om det bedste de har. Du skal være god til at administrere og planlægge din arbejdsdag, så du tilgodeser det enkelte barn og en hel børnegruppe. Dette samtidig med, at du arbejder med lærerplaner og reflekterer over dit pædagogiske arbejde.
Har du en interesse i / erfaring med pædagogisk arbejde, så vil vi meget gerne i kontakt med dig.
Om dig
Du er god til at skabe en hverdag for børnene og dig, hvor værdierne tager udgangspunkt i nærvær, engagement og mangfoldighed. Du skal have mod og vilje til at arbejde med dig selv og du skal i samarbejde med forældrene og dagplejekonsulenter skabe optimale vilkår, for børnenes udvikling.Du skal have en bolig som kan godkendes og lyst til, at dit hjem også er din arbejdsplads.
Opgaven
Kerneopgaven i Dagplejen er, at vi sammen med forældrene understøtter alle muligheder for, at børnene mestrer det liv de har.Derfor skal du i din ansøgning give os nogle bud på, hvordan du kan bidrage til at løse kerneopgaven.
Vi tilbyder
En spændende og fleksibel arbejdsplads med skønne kollegaer, stor frihed og ansvar. En arbejdsplads som altid er i bevægelse, for at levere det bedst mulige. Vi sørger for at klæde dig på til opgaven som dagplejer, inden du starter op med børn.Aflønning sker efter overenskomst mellem KL og FOA.
Frist
Vi skal have din ansøgning og relevante bilag - senest den 6. februar 2026.Vi afvikler ansættelsessamtaler i uge 8 og 9 og inden da, vil du blive kontaktet vedr. godkendelse af bolig.
Spørgsmål
Vil du vide mere må du meget gerne ringe til afdelingsleder Anette Nederby Friis på telefon 51 66 04 92 eller dagplejeleder Hanne Hansen på telefon 20 60 11 85.Medarbejder i Holstebro Kommune
Holstebro Kommune er med mere end 6.200 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk