Mangel på arbejdskraft: Brug indvandrere uden job

Artikel om Holstebro Integrationsråd

Hvis arbejdsgivere synes, det kan være svært at tage imod nydanskere, må de gerne kontakte Holstebro Integrationsråds medlemmer, der er klar med gode råd

Arbejdsløse danskere er ved at slippe op i Holstebro Kommune. Ledigheden blandt indfødte er rekordlav, og en række virksomheder taler om, at de mangler medarbejdere. Nogle vil derfor tiltrække medarbejdere fra Spanien og andre steder i udlandet. Men hvorfor ikke først bruge de indvandrere, som allerede findes i landet, og hvor en del ikke er på arbejdsmarkedet?

Det spørger medlemmer af Holstebro Integrationsråd nu om. Rådet går i offensiven for at forbedre integrationen. På arbejdsmarkedet og andre steder.

I Holstebro Kommune findes der lidt over 5.900 indvandrere og efterkommere. Det er mere end hver tiende af kommunens indbyggere. Andelen er lavere end mange andre steder i Danmark. 

På landsplan er næsten hver sjette indvandrer eller efterkommer. Derfor er opgaven med at integrere mere overkommelig i Holstebro.

Kom til os!

Holstebro Integrationsråd har et tilbud til arbejdsgiverne rundt om i kommunen. Hvis de oplever besvær med at beskæftige nydanskere, så er de velkomne til at kontakte medlemmer af rådet. De er parate til at supplere den støtte, som virksomheder kan få fra jobcenter og andre professionelle dele af det offentlige system.

Rådsmedlem Ghada Mansour har hørt om et supermarked, som ansætter indvandrere til at fylde varer på hylderne uden for åbningstid. Det sker i praktik og med tilskud fra det offentlige. Men når muligheden for støtte udløber, siger de farvel til indvandreren.

- Det sker tit med en begrundelse om sprogproblemer. Men de pågældende har ingen kundekontakt. I stedet ansættes en ny med tilskud, fortæller Ghada Mansour.

Ansøgninger og tørklæde

En arbejdsgruppe under Holstebro Integrationsråd har set på, hvor det stadig halter med etnisk ligestilling. Det viser sig, at indvandrere skal sende flere ansøgninger end andre for at få et job, måske fordi deres navn klinger fremmed. Ghada Mansour fraråder dem også at sætte foto på ansøgning eller cv.

Et andet kritisk punkt er fordomme om tørklæde. Det kan hindre ansættelse.

- Der er også problemer i uddannelsessystemet, blandt andet ved gruppearbejde og samarbejde i grupper. Her skal skoler og uddannelsesinstitutioner bliver bedre til at involvere indvandrere jævnbyrdigt, siger rådsmedlem Lise Østermark.

Glad kvinde

Rådsmedlem Tiaheswery Thiaharaja siger, at nogle indvandrere giver op, fordi de synes, det er for svært at få job i Vestjylland. De vælger så at flytte til for eksempel Aarhus eller Odense, hvor de måske hører, at det er nemmere.

- Men dermed risikerer vi at miste arbejdskraft. Hvis det er hele familier, der flytter, kan det være mange mulige medarbejdere i fremtiden, vi går glip af, advarer hun.

For nogle kvinder kan det være nyt og udfordrende at skulle ud på arbejdsmarkedet. Det var Ghada Mansour heller ikke vant til, da hun kom til Danmark. Med fire børn var det udelukket for hende i Syrien.

- Jeg er så megaglad for, at jeg nu får muligheden for uddannelse og arbejde, siger Ghada Mansour.

Vi bliver hørt

Holstebro Integrationsråd rådgiver byrådspolitikere og de teams hos kommunen, der tager sig af integration. Rådsmedlemmerne fortæller, at der bliver lyttet til dem. De føler sig i stigende grad taget alvorligt.

- Vi har nu også været inviteret til møder med teams og udvalg. Det er godt med den direkte kontakt, siger Tiaheswery Thiaharaja.

Mere synligt råd

Men Holstebro Integrationsråd har indtil nu følt sig en smule overset i den brede omverden. Medlemmerne er bange for, at mange ikke ved, at rådet findes. Det gælder både blandt danskere, for eksempel arbejdsgivere og blandt indvandrere.

- Vi vil gerne være mere synlige. Vi vil gerne bredere ud med vores projekter og det, vi sætter gang, siger Lise Østermark.

- Vi vil gerne afmystificere integrationen. Vi ønsker at nedbryde de barrierer og fordomme, som findes, selv om vi danskere regner os for at være tolerante.

Lær af gode virksomheder

- Er Holstebro Kommune et godt sted at leve for indvandrere?

- Det er det for mange. Men andre synes, det er et skidt sted. Det er meget forskelligt og afhænger blandt andet af, hvor godt det går med integrationen for den enkelte, svarer Tiaheswery Thiaharaja.

- Når nu danskerne ikke kan være selvforsynende med arbejdskraft, så burde man give chancen til flere indvandrere. Der findes virksomheder inden for Holstebro Kommunes grænser, som er rigtig gode til at beskæftige nydanskere. Dem kan andre arbejdspladser lære af. Det vil vi gerne hjælpe med.

 

OBS: Siden artiklens tilblivelse er Ghada Mansour flyttet fra kommunen og derfor udtrådt af rådet. I stedet er 23-årige Hoodo Farah indtrådt.

Det vil Holstebro Integrationsråd opnå

 

  • Vi skal være den bedste kommune i Danmark til etnisk ligestilling!
  • Bidrage til at kommunens integrationsindsats er effektiv og sammenhængende.
  • Være medspiller og rådgiver med ekspertviden om integrationsområdet lokalt.
     

Derfor yder de en indsats

Ghada Mansour

Ghada Mansour, 40 år, arbejder som tolk og læser til socialrådgiver i Holstebro.

Hun er født i Syrien, men flygtede med sin familie fra krig og konflikt og kom til Danmark i 2015.

Hun begyndte hurtigt at lære det danske sprog og involverede sig i integrationsarbejdet, blandt andet i foreningen Bydelsmødre Holstebro.

I starten havde hun svært ved at forstå, hvad politikerne mente med integration, og hvad de ville gøre.

Obs: Ghada Mansour er fraflyttet kommunen og derfor ikke længere er en del af rådet. 

Tiaheswery Thiaharaja

Tiaheswery Thiaharaja, 58 år, er uddannet ergoterapeut, men arbejder i dag som familiekoordinator.

Hun flygtede for over 30 år siden fra krig i Sri Lanka til Danmark og har siden boet i Holstebro.

Hun arbejder frivilligt i forening Bydelsmødre Holstebro, hvor hun bruger sine egne erfaringer til at hjælpe nye flygtninge og indvandrere.

Tiaheswery Thiaharaja vil lære dem at hjælpe sig selv, og så kan de bagefter selv hjælpe andre.

Lise Østermark

Lise Østermark, 51 år, er opvokset i Holstebro og bor i byen.

Hun finder glæde og berigelse i samarbejdet med minoritetsgrupper om tolerance og integration.

Hun har under sin opvækst følt sig som en dansk minoritet ved at komme fra et aktivt kristent hjem og gå på kristen friskole. Hun kan sætte sig ind i, hvad indvandrere oplever og synes, at der er plads til at give tolerancen et hak opad.

Lise Østermark driver selvstændig konsulentvirksomhed inden for ledelse og er politisk aktiv i partiet Venstre.

De andre medlemmer af Holstebro Integrationsråd:

  • Josaph Francis Ragunathan – sprog: tamilsk og singalesisk
  • Ghassan Rahmi – sprog: arabisk
  • Dinos Kananda Byamungu – sprog: swahili og fransk
  • Hoodo Farah - sprog: somalisk, arabisk og engelsk
  • Karina Byskov Viborg, udpeget af Jobcentret i Holstebro Kommune
  • Alice Flink (sekretær), projektsekretær i Kultur & Frivillighuset i Holstebro