Budgetaftale: Investeringer i den grønne omstilling

10. oktober 2023

Politik

Et flertal i Holstebro Byråd har vedtaget aftale om budgettet for 2024-2027. Den betyder bl.a. investering i den grønne omstilling, øget branding af bosætning og uddannelse og en række nye anlæg i kommunen. 

 

Tilføjelse til pressemeddelelsen udsendt den 10. oktober:
-På vegne af blå blok vil jeg gerne præcisere at uenigheden drejer sig om processen for en overbygning på Halgård skole og villigheden til at afdrage på gæld, udtaler Kenneth Tønning, gruppeformand, Venstre.

Investeringen i den grønne omstilling betyder bl.a., at der bliver afsat 14 mio kr til udvikling, planlægning, sagsbehandling og kommunikation af de nye energiområder som Power to X og vedvarende energianlæg i kommunen.

Det er bl.a. anlæg som en daginstitution i Mejrup-Hornshøj, overbygningsskole i Halgaard, renovering af Holstebro Idrætspark (30 mio kr.) og ny springhal ved Idrætscenter Vest (20 mio kr.) anlægsinvesteringerne går til.

Det aftalte budget skaber også investeringer i fx folkeskolen, så det almene folkeskoletilbud understøttes. Familiesektionen får tilført midler og der bliver aflyst besparelser på daginstitutioner, dagpleje og skole.

- Jeg havde håbet på en fælles aftale, men vi nåede desværre ikke til enighed. Det er særligt processen om udvidelsen af Halgaard Skole, der skiller os ad. Men vi har haft gode og konstruktive forhandlinger mellem de seks partier i byrådet. Alle har budt ind med gode forslag til at prioritere de midler, vi har og får til rådighed i fremtiden. Det vil jeg gerne sige tak for og ser frem til fortsat godt samarbejde i byrådet, siger H.C. Østerby.

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti står uden for budgetforliget. 

Tilbage

visibility_off visibility
Kontakt os

Tilmeld nyhedsbrev

Mobiltelefon med uåbnet mail

X