Teaterpædagogisk workshop
ved  Nordisk Teaterlaboratorium

Kl. 10.30-10.55 og Kl. 11.45-12.45

For personale i dagtilbud samt studerende fra pædagog- og pædagogisk assistentuddannelsen.

Teaterpædagogisk workshop (Dagtilbud)

Det generelle mål med denne workshop er at træne pædagoger til brugen af teatralske og udtryksfulde teknikker, at vejlede dem og lade dem genopdage potentialet i deres personlige og kreative sprog. Disse stier vil videregive nogle praktiske midler fra teater til pædagoger med fokus på øvelser og lege, der kan blive brugt i forskellige situationer i arbejdet med relationer, følelser, selvopfattelse, generthed, opmærksomhed, socialitet m.v. Parallelt med de praktiske aktiviteter vil der også være en teoretisk del omhandlende teaterpædagogik.

Teaterpædagogik er et redskab, der sætter os i stand til at åbne hidtil ukendte former for kommunikation, og som kan udvikle nye og overraskende udtryksformer.

Besøg i jeres institution

I har mulighed for at tilkøbe både workshop og forestilling til jeres institutioner. Forestillingen ”De Magiske Rejsende” handler om to søskende, som har stjålet forældrenes bil. De kommer fra Italien, men et andet sprog er ikke en grænse for at etablere nye venskaber på det sted, hvor de ankommer. Med sjove spil, sange og dans vil de begynde at lege og interagere med publikum af børn, og finder en masse venner at lege med. De Magiske Rejsende er en kort interaktiv forestilling på 30 minutter for børn fra 3 til 10 år.

Om Alice Occhiali og Valerio Peroni

Siden 2019 har Alice Occhiali og Valerio Peroni været en del af ’Teatermøder i børnehøjde – kultur for og med børn i daginstitutioner’ i Holstebro. De har afholdt workshops i mange forskellige institutioner. Gennem projektet har vores teatergruppe haft mulighed for at møde hundredvis af børn og deres pædagoger. Vi vil videregive teaterredskaber forbundet med teaterpædagogik, der kan bruges i det daglige arbejde med børn og herigennem dele vores store erfaring fra feltet med teaterpraksis. Alice Occhiali og Valerio Peroni er skuespillere, instruktører og undervisere.

Nordisk Teaterlaboratorium

NTL (Nordisk Teaterlaboratorium), tidligere også kendt som Odin Teatret, er en institution, der har kørt i flere årtier, har stået for forestillinger, workshops og levendegjort kulturlivet i Holstebro Kommune. I dag er dets mål at holde dette arbejde i gang og bringe teaterviden til alle aldersgrupper, også til de yngste