En lektion i violinklasse
ved Holstebro Musikskole

Kl. 13.20-13.45 og Kl. 14.20-15.00

For personale i skoler samt studerende fra pædagog- og pædagogisk assistentuddannelsen.

En lektion i violinklasse (Skole)

Her er du en elev i 3. årgang, der lige er begyndt at spille violin sammen med din klasse. Alle deltagere får en violin i hånden og lærer at spille de første numre sammen med backing tracks. Det kræver ingen forudsætninger udover lyst til at prøve at spille violin sammen med andre. Her får du også et indblik i, hvad instrumentalundervisning kan bidrage med i en skolehverdag.

Om Iben Østergaard Jensen og Margit Kloster

De er uddannet fra musikkonservatoriet og ansat på Holstebro Musikskole. Siden 2015 har de blandt andet undervist i violinklasse i 3. årgang på flere skoler. Konceptet er løbende blevet udviklet af de to lærere og har høstet stor ros fra børn, forældre og skoler.

Om Holstebro Musikskole

Holstebro Musikskole har ca. 50 ansatte og 2200 aktivitetselever. Skolen er placeret i et musikalsk vækstmiljø i kulturbyen Holstebro med bl.a. MGK MidtVest, Dansk Talentakademi, OrkesterEfterskolen og landets første profilfolkeskole med musik. Derudover samarbejder vi med Det Jyske Musikkonservatorium, om oprettelsen af en helt ny BA i Rytmisk Musik og Samskabelse i Holstebro. Vi har et omfattende samarbejde med folkeskolerne omkring både den obligatoriske musikundervisning samt kor og skoleorkestre. Holstebro Musikskole arbejder desuden på tværs af sektorer med særlig fokus på samskabelse, bæredygtighed og kunstnerisk medborgerskab.