Sæt kryds i kalenderen til årets Pride

17. april 2024

Kultur

Holstebro Pride afholder årets parade lørdag den 14. september med en særlig markering af byjubilæet.

Foto: Holstebro Pride blev afholdt første gang i 2023. Den nystiftede forening vil sikre, at det bliver en fast årlig tradition

NYHED FRA FORENINGEN HOLSTEBRO PRIDE:

Den nye bestyrelse er kravlet i arbejdstøjet og arbejder på højtryk for at stable et brag af en fest på benene. Godt hjulpet på vej af et sponsorat på 50.000 kr. fra Holstebro Byjubilæum.

Holstebro Pride havde en fantastisk vellykket debut i 2023, hvor den daværende styregruppe lancerede en fest i tæt samarbejde med byens mange kulturinstitutioner, som væltede de fleste bagover. Det var virkelig en dejlig og meget solrig septemberdag, fyldt med glæde, underholdning, kærlighed og fejring af retten til forskellighed og LGBTQ+ miljøet.

Efter sidste års succes er Holstebro Pride nu blevet formaliseret med en reel bestyrelse. En formalisering som sikrer, at Pride i Holstebro kan blive en årlig tradition. Foreningen vil bidrage til at organisere og koordinere aktiviteter, samt fungere som en støtte til det lokale LGBTQ+ -samfund. 

Vores motto er: Pride er noget, vi skaber sammen med kulturen til forskel. Derfor vil man i Holstebro Pride 2024, igen kunne opleve et overflødighedshorn af kulturelle indslag, som er ret unikt for Holstebro Pride, og i 2024 med en særlig byjubilæumsmarkering.

Holstebro Pride ser frem til at byde alle velkommen til en hel uge fyldt med forskellige events, glæde og mangfoldighed, hvor det hele kulminerer den 14. september 2024. 

Yderligere information om paraden, om selve planlægningen, og arrangementerne op til den 14. september 2024 vil blive offentliggjort på foreningens Facebook- og Instagram-side.

Vi glæder os til at se Holstebro pakket ind i regnbuens farver.

Tilbage

visibility_off visibility
Kontakt os

Tilmeld nyhedsbrev

Mobiltelefon med uåbnet mail

X