Holstebro Kommune sætter ny rekord med ”Danmark på Auktion”

5. februar 2024

Kultur

235.375 kroner. Så mange penge genererede de auktioner, som virksomheder og organisationer i Holstebro Kommune stablede på benene til årets Danmarks Indsamling.

Holstebro-kunstneren Jack Kabangu donerede et af sine værker til en auktion til fordel for verdens sultne børn. Det indbragte i alt 156.250 kroner.

Det flotte resultat betyder dermed, at Holstebro Kommune sætter ny rekord. Med 235.375 kroner slår Holstebro sidste års rekordholder Randers Kommune, der samlede 132.750 kroner ind via auktionerne. Holstebros flotte resultat skyldes særligt et maleri af Holstebro-kunstneren Jack Kabangu, der gav 156.250 kroner.

Holstebro slog også rekorden lørdag aften, da det, live på landsdækkende TV, blev afsløret, at der på tværs af Holstebro Kommune var samlet imponerende 2.668.640 kroner sammen til verdens sultne børn. Det er det største beløb fra en værtsby i hele Danmarks Indsamlings historie og overgik dermed også Randers Kommune, der i 2023 samlede 2.587.488 kroner ind til verdens sårbare børn.

Oversigten over de Holstebro-auktioner, der kastede penge af sig til ”Danmark på Auktion”:

  • Maleri af Jack Kabangu. Hammerslagspris: 125.000 kr.
  • 2 dages laksefiskeri inkl. guide med overnatning. Hammerslagspris: 4.600 kr.
  • 1 træningstime med verdensmesteren i boksning Dina Thorslund. Hammerslagspris: 1.600 kr.
  • Guidet sightseeingtur til havmøllepark for 30 personer. Hammerslagspris: 18.500 kr.
  • Hjortebrøl i Tinkerdal for op til 20 personer: Hammerslagspris: 3.200 kr.
  • Teambuilding for voksne: Nerf Battle på biblioteket. Hammerslagspris: 2.400 kr.
  • Foredrag med TTH cheftræner, Arnor Atlason: Hammerslagspris: 800 kr.
  • Eksklusiv omvisning i Holstebro Museums to nye særudstillinger. Hammerslagspris: 650 kr.
  • Gavekort til en aktiv personaledag med gadeidræt på Slagteriet. Hammerslagspris: 1.000 kr.
  • Lokaleleje til firmafest - Slagteriet S/I: Hammerslagspris: 1.300 kr.
  • Dinner In The Dark på Sygehusgrunden: Hammerslagspris: 5.000 kr.
  • 1 stk. original TTH-spillertrøje med autografer: Hammerslagspris: 350 kr.
  • 10 stk. VIP-billetter til spændende håndboldkamp i Gråkjær Arena: Hammerslagspris: 2.400 kr.
  • Militær oplevelsespakke for seks personer: Hammerslagspris: 9.800 kr.
  • Tandemspring eller et solospring i faldskærm: Hammerslagspris: 1.700 kr.
  • Aqua Flow Fit: Hammerslagspris: 400 kr.
  • En helikoptertur i Nordvestjylland: Hammerslagspris: 9.600 kr.

Auktionshuset.com donerer alle involverede salærer og gebyrer (25% af hammerslagsprisen) fra denne auktion til det gode formål, så det beløb kommer oven i hammerslagsprisen og tæller i det samlede beløb for Holstebro-auktionerne.

Tilbage

visibility_off visibility
Kontakt os

Tilmeld nyhedsbrev

Mobiltelefon med uåbnet mail

X