Sprogcentret har inspireret Reformkommissionen

23. maj 2023

Erhverv Arbejdsmarked

I dag kom Reformkommissionen med anbefalinger til at hjælpe flere udsatte borgere i gang på arbejdsmarkedet. Danskundervisning af ukrainere på sprogcentret i Holstebro har inspireret kommissionen, og indsatsen bliver uddybet i en podcast.

Sprogcentret Holstebro. Lemvig og Struer ligger i Danmarksgade

Flere kommuner har reformeret beskæftigelsesindsatserne over for borgere, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Blandt andet sprogcentret i Holstebro, der har været til inspiration for nogle af Reformkommissionens anbefalinger i deres tredje og sidste rapport, som udkom 23. maj 2023.

Reformkommissionens formand, professor Nina Schmidt, har besøgt sprogcentret i Holstebro og har her fået input til arbejdet:

”Jeg synes det er rigtig spændende det, de har gang i. Det er jo sådan set det samme som alt det med helhedsorienterede indsatser og brugerperspektiv - bare på sprogindsatsen”, siger Ninna Schmidt som indledning til podcasten. 

Podcast om det der virker - reform i praksis

I podcasten ”Dansk skal bruges til handling” kan du høre om de ukrainske kursister på Sprogcentret Holstebro, Lemvig og Struer. De lærer som noget af det første at købe ind, at henvende sig til tandlægen og at snakke med naboen. 

Over 6-7 år har underviserne sammen med ledelsen og hjælp udefra udviklet en helt ny undervisningsform, der tager udgangspunkt i elevernes her-og-nu behov for at kunne bruge sproget og gøre noget aktivt med det i forskellige livsområder. 

”Det at få en individuel indsats, som er tilpasset det, man i første omgang har brug for - for at begå sig - må stå øverst på ønskelisten. Vi kommer til at anbefale, at man skal ha’ noget der hedder hverdagsdansk. Det er man rigtig gode til i Holstebro”, siger Nina Schmidt om undervisningen, der er en vigtig trædesten til at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Sprogundervisningen er en strategisk tværkommunal indsats, der både skal hjælpe kursisterne og virksomhederne. Mød ukrainere, frivillige, lærere og specialiseret arbejdskraft på B&O i podcasten, der er produceret af journalist Helle Schøler Kjær.

Lyt til ”Dansk skal bruges til handling” (Den næstsidste podcast på siden) 

Kommissionen blev nedsat af regeringen for at foreslå reformer, der tager hånd om komplekse udfordringer, bl.a. temaet Flere i job.
 

 

Tilbage

visibility_off visibility
Kontakt os

Tilmeld nyhedsbrev

Mobiltelefon med uåbnet mail

X