Projektkoordinator med holistisk tilgang til Café Utopia i Holstebro

Projektkoordinator med holistisk tilgang til Café Utopia i Holstebro

Kultur, Erhverv og Arbejdsmarked
  • Print
  • Forstør tekst
Motiveres du af at arbejde med mennesker? Hviler du i din faglighed og udnytter din refleksive og faciliterende tilgang? Så er det måske dig, der skal være med til at skabe det fremtidige Café Utopia.

Vores dygtige leder gennem mere end 25 år har valgt at gå på pension, og vi søger derfor en projektkoordinator, der kan overtage stafetten med udviklingen af Café Utopia.

Kort fortalt ønsker vi at gøre Café Utopia til et af cafélivets bedste og smukkeste spisesteder - og vi gør os umage for at gøre Caféen til en attraktiv arbejdsplads for mennesker, der er psykisk sårbare, og som har brug for en hånd i ryggen for at kunne få endelig fodfæste på arbejdsmarkedet.
I tilknytning til Caféen er der et Bilteam, som servicere bilerne i den kommunale hjemmepleje. Caféen og Bilteamet er en naturlig og meningsfuld del af den kommunal forankrede beskæftigelsesindsats, og medarbejderne er ansatte i forskellige ordninger under beskæftigelseslovgivningen eller i kortvarige praktik forløb.

Lyder det som noget for dig? Så læs endelig videre.

Vi lykkes i fællesskab

Vi er stolte af indsatsen i Café Utopia, og vi leder efter dig, der ligesom os er motiveret af at fastholde denne stolthed. Du kan glæde dig til at blive en del af en arbejdsplads, hvor du i et tæt samarbejde med to fastansatte kokke, skal sætte retningen for udviklingen af den daglige cafédrift og sammen skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne mødes med værdighed og ligeværd og gennem involvering får øget livskvalitet og mulighed for udvikling af arbejdspotentialet.

Dine arbejdsopgaver om projektkoordinator bliver også at rekruttere, koordinere og supportere caféens medarbejdere og løbende evaluere caféens virke, herunder undersøgelse blandt gæster og medarbejdere. Vi forventer også, at du giver en hånd med, når Caféens medarbejdere skal finde varig fodfæste på det ordinære arbejdsmarked.

Vi er nysgerrige på, hvad du har med dig i bagagen

Din baggrund kan se ud på mange måder, og vi er særligt nysgerrige på at høre fra dig, hvis du har erfaring med at koordinere og motivere caféens medarbejdere med udgangspunkt i Job Development og et fokus på (livs)mestring og progression. Det betyder også, at vi har en forventning om, at du har erfaring med at arbejde med mennesker, at du kan møde mennesker i øjenhøjde og ikke mindst, at du kan møde medarbejderne, dér hvor de er i deres liv. Vigtigst for os er dog dit mindset. Du skal have humor, og du skal kunne trives i et teamorienteret arbejdsmiljø, hvor vi spiller hinanden gode. Med din refleksive tilgang skal du have lyst til at udvikle dig selv, dit team og dine arbejdsområder.

Så kan vi tilbyde dig …

En alsidig hverdag, hvor vi både vægter personlig og faglig udvikling højt. Du kan glæde dig til at møde en engagerende arbejdsplads og en engageret medarbejdergruppe. Du kommer til at arbejde selvstændigt med et fagligt arbejdsrettet fokus på udvikling af cafédrift, og du bliver inviteret ind i et kollegialt samarbejde med de øvrige beskæftigelsesindsatser i Holstebro Kommune.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.

Skal du være med på holdet?

Så send os en motiveret ansøgning, dit cv og relevante bilag via linket 'Søg stillingen' senest den 12. juni 2024.

Der er ansættelsessamtaler onsdag den 19. juni og evt. en anden samtale den 26. juni, og vi vil rigtig gerne, at du bliver en del af holdet den 1. august 2024.

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Allan Møller Lund på telefon 21 66 18 40 eller jobcenterchef Birgitte Frydensbjerg på telefon 20 25 06 22.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Deadline for ansøgning

12. juni 2024 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up